Annonce


Dag 3 – Smadrede briller og blodnæse
akkreditering-mtl-ott.jpg
Min akkreditering til kampen i går. Foto: Brian Poulsen
Blog - Bag kameraet Bare rolig, jeg har ikke fået en på lampen herovre. Brillerne tabte kampen til gulvet i Bell Centre, og blodnæsen skyldes vejret!

Det var møg koldt i går. Virkelig koldt. Jeg har prøvet det en gang før da jeg var i Winnipeg, hvor temperaturen viste -31 grader da jeg trådte ud af lufthavnen. Det var så omtrent det samme i går.

I modsætning til i Winnipeg, kom kulden i løbet af dagen, hvor det gik fra -18 grader og ned til omkring -30 hen ad aftenen. Det var så koldt og tørt i luften, at mine næsebor tørrede ud og medførte at jeg fik blodnæse. Jeg oplevede præcis det samme da jeg var i Winnipeg. Det er virkelig mærkeligt.

Annonce

Selvom jeg havde prøvet så ekstreme minusgrader før, kommer det stadig bag på en hvor koldt det egentlig føles. Det gør nærmest ondt i stedet for at man fryser!

Alle steder hvor der er skydedøre (ind til butikker osv) har de en utrolig varme der altid blæser lige indenfor dørene, så kulden ikke trækker ind. I kender det nok fra Rødovre Centrum om vinteren. Når det er så koldt som det er her, giver den varme luft nærmest fuldstændig bagslag når man skal udenfor.  Det er fra den ene yderlighed til den anden og det føles som om der står en udenfor døren med et ordenligt baseball bat og sætter et slag lige midt i skærmen på en!

Når der så samtidig blæser en rimelig stabil vind lige ind i ansigtet på en, er det på ingen måde særlig sjovt. Så det meste af dagen i går blev altså tilbragt inden døre, da det nærmest var ren pinsel at være udenfor.

Jeg besøgte en af de mere populære sportsbarer i går hvor jeg fik frokost. Der hang simpelthen et mindre propelfly i loftet! Mens jeg sad der og spiste, fik bartenderen pludselig blomster fra noget ala interflora og udbrød i mega jubel og fortalte stolt at hun aldrig havde fået blomster før. Det var vidst en hemmelig beundrer så vidt jeg forstod.

Canadiens mod Ottawa
Så blev det tid til hockey. Så jeg bevægede mig ned mod Bell Centre. Det er ikke fordi jeg har så langt derover (350 meter ca) men jo tættere man kom på hallen jo mere massiv blev folkemængden der alle vandrede i samme retning.

Presseindgangen var omme på bagsiden af hallen, så jeg gik derom, fik min akkreditering og så var det ellers bare om at prøve at finde rundt i en hel ny hal. En kæmpe stor en af slagsen vel og mærke. Alt står på fransk, (og med bitte småt på engelsk) så det var sgu lidt af et cirkus at finde rundt. Der er så her mine briller må lade livet. Jeg skulle lige have min taske af, og fik revet brillerne med. Det er ikke første gang jeg har tabt dem. Men denne gang flækkede det ene brilleglas! Så i dag må jeg finde en optiker. Jeg havde selvfølgelig glemt mine endagslinser derhjemme!

Til min store ærgrelse, gav min akkreditering desværre ikke adgang til en plads ved glasset eller omklædningsrummet, hvilket jeg ellers havde spurgt om. Det med glasset, sådan er det bare når der var 12 fotografer til kampen! Men jeg har skrevet til den presseansvarlige her til morgen i håb om at jeg kan få lov til at få en kommentar af Eller efter kampen i aften!

Jeg blev pænt placeret ved en af gangene der går fra forhallen og ind til selve arenaen. Ligesom jeg går ind i selve hallen, kører der et interview med Lars Eller på storskærmen. Det var sgu pudsigt alligevel. Det er altså noget af et syn og gå ind i en skøjtehal hvor der er plads til ca. 21.700 tilskuere! HELE Rødovre Skøjte Arena kan nærmest ligge inde i selve hallen i Bell Centre.

Lars Eller var i starting lineup. Det var fedt for knægten at kunne stå der, da der er besøg af noget familie. Desværre brændte han sit straffeslagsforsøg efter den forlængede spilletid.

Zamboni mand i jakkesæt
Mændene der kører ismaskinerne i Bell Centre kører rundt i jakkesæt! Det er godt nok noget andet end de ”blå mænd” hjemme i Arenaen.

Jeg havde i øvrigt glemt for fantastisk venlige canadiere er. Det er virkelig en sand fornøjelse at opleve hvor hjælpsomme de er herovre.

Det kunne se ud som om jeg endelig er ved at være tilvænnet de 6 timers tidsforskel. I dag vågnede jeg kl. 08.40!! Stor forskel til første dag hvor klokken var 4.00. Men jeg var godt nok også træt, da jeg var færdig med at lave slideshow og få smidt det på hjemmesiden.

Nu er jeg færdig med min kaffe her hos Starbucks og butikkerne åbner om lidt, så jeg vil begive mig ud i søgen efter kontaktlinser eller lim til brillerne om nødvendigt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top