Annonce


Endelig fremme i Montreal
klm-fly.jpg
KLM flyet der skal transportere mig første del af rejsen fra CPH til Amsterdam. Foto: Brian Poulsen
Blog - Bag kameraet Afgangen fra CPH lufthavn løb fuldstændig efter planen. Derfra gik alt nærmest i selvsving af laaaaaaange køer!!!

Man kan sige hvad man vil. Københavns lufthavn hører til en af Nordeuropas travleste lufthavne. Det kan man godt nok ikke mærke når man er der. Det kan også være, at det er fordi at man ikke er lige så paranoid som i så mange andre lande.


Jeg tager aldrig i lufthavnen uden at besøge starbucks!

Annonce

Anyway afgangen i CPH gik som planlagt. Afgang 12.05 +/- et par minutter. Det blæste alligevel en del så det var noget af en oplevelse at gå i luften. Jeg er på ingen måde bange for at flyve og bliver heller ikke flyvesyg(?). Der var dog et par medrejsende omkring mig der ikke var videre begejstret for turbulensen.

Ankomst i Amsterdam var også lige efter planen. Der var god tid til at finde næste fly der skulle transportere mig fra Amsterdam til Montreal.


Så blev det obligatoriske “Billede af en flyvinge i luften” billede også klaret.

Køen var gigantisk og bevægede sig i sneglefart. Efter 15-20 minutters tid da jeg er ved at være sådan nogenlunde tæt på det hele, kan jeg se at det skyldes nyt sikkerhedstjek. Denne gang med sådan en fuld krops x-ray maskine der tager et billede af en. Der var to af dem til alle der skulle om bord. Da der er ca. 15 mennesker foran mig, hører jeg pludselig ovre fra den anden ”bomb alert!” ”bomb alert!” eller noget i den dur. Alt står stille. Selv den scanner jeg står ved bliver lukket i 10 minutters tid hvorefter det så stille og roligt kommer i gang igen. For at det ikke skal være løgn var vores fly ikke engang ved gaten.

Vi kom endelig af sted med en times forsinkelse.

Ankomst i Montreal
Ved indflyvningen til Montreal begynder sne at dukke op. Jeg havde godt set at de havde lovet sne i vejrudsigten. Og det skal jeg så love for at der er kommet.

Da vi endelig lander efter en større de-tour pga trafik holder vi i 20 minutter ude på landingsbanen og venter på at vi kan komme ind til gaten. Endelig rullede flyet ind til gaten og  så ventede den canadiske grænsekontrol. Der var vel i hvert fald 600 mennesker i kø. Til deres ros så gik det faktisk rimelig hurtigt i modsætning til sidste gang jeg var ude og flyve til USA.

Så skulle kufferten findes. Magen til rod og uoverskuelighed skal man lede længe efter. Vores fly med omkring  350 mennesker eller hvad der nu var om bord, delte åbenbart bagagebånd med et fly fra Cuba. Normalt ligger kufferterne en og en sådan nogenlunde. Her lå de nærmest i 3 rækker side om side rundt om båndet. Det tog vel i omegnen af 40 minutter at finde min kuffert.

Sne sne sne
Det er åbenbart ikke kun i Danmark at tingene går i selvsving når årets første sne lander. Det gør det også her. Jeg lyver ikke når jeg siger at vi i hvert fald var 100 mennesker der ledte efter en taxa. Det hele foregik ganske organiseret.  Der var sat ”kø bånd” op så folk gik pænt frem og tilbage i pæne rækker og ventede på at det blev deres tur, i mens den ene taxa efter den anden rullede ind, samlede passagerer op og drog af sted ud i mørket, hvorefter en ny taxa trillede ind og det hele gentog sig flydende. Der er åbenbart MANGE taxaer i Montreal!


Mit ganske fornuftige hotelværelse mens de sidste sekunder af Boston – Montreal kører i baggrunden på fjernsynet.

Nu havde jeg lige regnet med, at jeg skulle nå hjem på hotellet og få noget at spise og se Montreal spille i Boston som opvarmning til weekendens kampe mod Ottawa og New York Rangers. Men sådan gik det ikke. Køreturen fra lufthavnen og ind til centrum hvor mit hotel ligger tog 40 minutter. Så efter et dejligt varmt bad, var der kun 5 minutter tilbage af kampen. Montreal tabte 2-1 men det positive er, at Lars Eller trods alt ikke blev skadet!

Nå, klokken er 03:48 dansk tid som jeg skriver dette. Det kunne være jeg skulle finde sengen og få noget søvn så jeg er frisk til en ny dag i Montreal i morgen!

I øvrigt. Når der står “Fast wifi internet in hotel room” på hotelbeskrivelsen, betyder det i virkeligheden: “Vores internet er gabende langsomt så gå ned i lobbyen hvis du skal have bare noget der minder om stabil internet der stadig ikke er særlig hurtigt!”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top