Annonce


Gravede ned i fortiden ved Rødovre Landsby
WEBB_fund_roedovre-landsby_.jpg
Under renoveringen af Rødovre Landsby fandt man spor fra middelalderen. Foto: Brian Poulsen
fra støv til guld Arkæologer fra Kroppedal Museum fandt bl.a. en borgerkrigsmønt, bronzebeslag og jernknive, da de før etableringen af Rødovre Landsby gravede ned i fortiden. Genstandene er dateret til tidlig middelalder.

Inden etableringen af Rødovre Landsby, foretog Kroppedal Museum flere arkæologisk forundersøgelse af området.
Arkæologerne fandt ikke noget videre opsigtsvækkende i fortidsmulden, men flere fortidsfund blev det dog til.
“Vi fandt flere spændende ting og ud fra de ting kan vi med stor sikkerhed sige, at Rødovre Landsby kan dateres tilbage til tidlig middelalder,” forklarer Kenneth Paulmann, der selv var med ved udgravningen og til daglig er museumstekniker på Kroppedal Museum.
“Vi fandt ikke anledning til at foretage en større arkæologisk undersøgelse, men vi kunne se at der havde været aktivitet i området. Vi fandt bl.a. en borgerkrigsmønt lavet i bronze, et knivskedebeslag, en gammel nøgle, østersøkeramik og de sørgelige rester af en kam,” forklarer han.

Ingen romantik
 Målet med udgravningerne var ikke at støde på en hemmelig skat, men derimod at forsøge at datere Rødover Landsby.
“Mange vil nok tro, at vi sidder med en lille børste og forsigtigt renser jorden, men det er en meget romantiseret forestilling. I det her tilfælde brugte vi en stor gravemaskine til at grave nogle grøfter, som vi så undersøgte for arkæologiske spor,” siger Kenneth Paulmann, inden han fortæller, at missionen lykkedes på trods at de relativt få udgravninger.
“Der er tydelige tegn på, at Rødovre Landsby kan dateres tilbage til tidlig middelalder, dels på baggrund af østersøkeramikken, men også på baggrund af den borgerkrigsmønt, der lå i bunden af en af grøfterne,” konkluderer han.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top