Annonce


Jesper Larsen vender hjem
34-avarta-birkeroedLARSEN_250508_BP.jpg
Jesper Larsen er igen klar til at tage slaget på midtbanen i Avarta. Foto: Brian Poulsen
Fodbold Avarta henter de to tidligere profiler Jesper Larsen og Morten Johansen hjem fra henholdsvis 1. divisionsklubben Brønshøj og B. 1908. Tilgengæld må klubben sige farvel til flere faste spillere, såsom Mikkel Føge, Dragan Bakovic og Casper Abildgaard. Klubben leder stadig efter en forsvarsspiller mere.

Sidste vinter tog Avartas offensive midtbaneprofil Jesper Larsen chancen og prøvede lykken i 1. divisionsklubben Brønshøj. Blot et år efter vender boldmagneten nu hjem til Rødovre-klubben igen.

Og det er ikke kun Jesper Larsen, der kommer tilbage til Avarta. Også midtbane-motoren Morten Johansen er igen klar til at løbe solen sort i Espelunden. Efter et efterår i B. 1908 er han tilbage i Avarta. Samtidig rykker man Lasse Alfastsen op fra divisionsreserverne.

Annonce

Modsat blev det allerede med efterårets slutning afklaret, at Casper Abildgaard forlader Avarta i vinterpausen, og det er tilfældet for Mikkel Føge(Til Skjold), Benjamin Sørensen, Kristian Halby(Begge Vanløse), Dragan Bakovic, Marco Holst, Jesper Rasmussen(Alle ukendt) og Patrick Tronborg(Skal være træner i Fix).

Avarta har dog udsagn fra anfører Morten Seifert, viceanfører Henrik Voldquardsen, keeper Rasmus Pryts, Casper Windfeld og Morten Ø. Poulsen om, at de fortsat tørner ud for Avarta i 2. division øst. Ligeledes er Jesper Kristoffersen igen klar efter hans skulderskade, der ødelagde efteråret for midtforsvareren.

Der arbejdes på at tilføje endnu en forsvarsspiller til truppen før holdets kamp for overlevelse i 2. division øst begynder d. 1. april mod Birkerød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top