Annonce


Brad Gratton: Det føles godt
bratt-gratton_RMB-SJYSKE13_061011_BP.jpg
Rødovres canadiske træner Brad Gratton er godt tilfreds med holdets indsats. Foto: Brian Poulsen (Arkiv)
Ishockey RMB-cheftræner Brad Gratton lader sig imidlertid ikke mærke af den flotte andenplads efter sejren over Copenhagen. ”Det føles godt, men vi skal vente til playoff med at kigge på vores placering,” siger han.

RMBs cheftræner, Brad Gratton, sagde inden kampen mod Copenhagen, at bundholdet ikke skulle undervurderes. Alligevel fik tyrene ikke den bedste start på lokalderbyet.

”Spillet i første periode var ikke vores stil. Vi spiller ikke, som vi skal, og mangler måske lidt respekt for, at Copenhagen er et godt hold. Vores spil var en smule uorganiseret, og Copenhagen får lov at komme foran i første periode,” siger ’Gratts’ og fortsætter.Cheap A-line Wedding Dresses

Annonce

”I anden periode slår vi tilbage med et par mål og holder føringen hjem. Men der var perioder, hvor det ikke gik helt, som det burde.”

I første periode var der en situation, hvor Mike Rådde blev sendt i isen med en checking from behind. Det udløste tumult, og Patrick Rasmussen endte med at få en game misconduct for roughing.

”Drengene er naturligvis klar, hvis der sker noget uforsvarligt mod holdkammeraterne. Der er ikke nogen, der går bevidst efter at skade en modstander, og jeg opfordrer dem ikke til at give igen. Det er noget, de afgør med dem selv,” slår Brad Gratton fast over for rnn.dk.

– Det føles godt
Rødovre indtager en delt andenplads efter sejren, og det er selvfølgelig noget, der huer cheftræneren.

”Det føles godt, men vi skal vente til playoff med at kigge på vores placering. Der er stadig kampe at spille, og vi vil prøve at vinde hver eneste. Jeg gør mig ikke i forudsigelser, men tager blot en kamp ad gangen. Det betyder ikke det store, hvilken placering, vi har lige nu,” udtaler Gratton.

Med blot 14 skud til Copenhagen i aftenens kamp står der masser af spørgsmålstegn tilbage over for københavnernes offensiv. Men helt skidt er bundholdet imidlertid ikke, når man spørger RMBs coach.

”Copenhagen arbejder hårdt, og man har ikke altid brug for de mange importspillere for at gøre det godt. At et hold har ni importspillere betyder ikke, at førstepladsen er hjemme,” forklarer Gratton og fortsætter.

”Det ville være fedt med et stort budget, men jeg er stolt af de drenge, jeg har på holdet. De arbejder hårdt i hver eneste kamp. Vi skal fortsætte frem mod playoff.”

En stor del af Rødovres succes skal findes i, at holdet kører med fire kæder. Det aflaster de spillere, der måtte have brug for at ekstra hvil fra de mange spilleminutter.

”Det er vigtigt, at vi har alle fire kæder i brug. Vi har brug for alle spillere, og det er noget, som jeg altid vil benytte mig af,” slutter Brad Gratton efter endnu en lokalderby-triumf.

Ikke den bedste kamp
Morten Allesøe noterede sig for en enkelt assist, men ellers var det en lidt anonym dag på kontoret.

”Det er ikke den bedste kamp i dag. I første periode spiller vi skidt, og anden og tredje bærer begge præg af rodet spil. Den er brugt før, men man siger jo gerne, at gode hold også vinder, når det går dårligt,” lyder det fra Rødovres assisterende kaptajn, der desuden fortæller, at Mike Rådde ikke har det alt for godt efter tacklingen.

Allesøe bærer i denne sæson en stor del af ansvaret, men det går ikke altid, som han ønsker.

”Det er lidt op og ned for mig, og jeg kan i hvert fald gøre det bedre, end det jeg præsterede i dag. Men nu har vi igen en lille uges pause, og så har vi fuldt mandskab igen, når Tobias Hansen og Mathias Bau er tilbage igen,” slutter Morten Allesøe.

Tyrenes øvrige assisterende kaptajn, Andy Contois, var en af aftenens mænd i skysovs. Den stærke forward har for vane at markere sig med stort overskud i hver en kamp og med flere point til følge. I aften blev det til to scoringer og et breakaway, der dog blev misbrugt.

”Copenhagen er over os i første periode, men herefter synes jeg vi kommer godt af sted med det,” siger amerikaneren og fortsætter om sin egen præstation på isen.

”Jeg føler det godt derude, og min kæder spiller godt. Det går op og ned, men i dag laver vi et par mål og har chancer til mere.”

God dommerpræstation
Rødovres fans var hørbare igennem hele matchen, og i en lille og intim hal som i Frihedens Idrætscenter, så er der ikke langt fra slagsangene og ned til spillerne.

”Tilskuerne var fantastiske i dag. Det skinner virkelig igennem til os nede på isen og er en stor støtte.”

Der er formentlig delte meninger om dommernes præstation, men for den dobbelte målscorer var der ikke noget at sætte en finger på.

”Jeg synes, dommerne var gode i aften. Jeg var over og tale med dem et par gange, men kun for at få afklaret et par ting,” siger Andy Contois og afslutter med at kommentere på situationen, hvor han i en kontra blev stoppet i afslutningsmomentet.

”Jeg skulle høre, om ikke der skulle være dømt straffeslag, men det mente dommerne ikke. Det må jeg så bare acceptere, da reglerne er lidt anderledes her i Danmark. Men dommernes præstation var egentlig fin nok.”
windows 8 Clé

Vi ville også have talt med Mike Rådde, men han skulle efter sigende være taget en tur forbi hospitalet. Vi prøver at følge op på, hvad der er sket med den svenske back.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top