Annonce


Præsentation af 13 lokale ildsjæle
IMG_7560.jpg

Sådan ser det ud, når fotografen fanger årets mange ildsjæle.

Årets Ildsjæl(e) bliver hædret torsdag den 7. december klokken 18 i Festsalen på Ørbygård. Alle er velkommen. Sådan så det ud, da fotografen fangede de mange ildsjæle i 2016. Foto: Arkiv
årets ildsjæl I aften danner Festsalen på Ørbygaard rammen om den ærefulde pris ’Årets Ildsjæl’, der er Rødovres ultimative bevis på, at man gør en forskel – helt frivilligt. Her præsenterer avisen de 13 nominerede.

Navn: Birthe Taargaard Madsen
Forening: Dansk Handicap Forbund, Rødovre afdeling
Indstiller: VA-BO Bowlingklub v/ formand Magrethe Wiingaard
Indstilling. Der står blandt andet: …Birthe er et fantastisk menneske, der bruger det meste af sin tid på gøre det godt for andre. Blandt aktiviteterne, som hun står bag, er der sociale sammenkomster, foredragsaftener, foreningsaftener med gule ærter, bankospil, som giver råd til skovture og lignende. Hun sørger for, at ingen føler sig alene. Desuden er hun kasserer i bowlingklubben.

Birthe Taargaard Madsen

Annonce

Navn: Torben B. Andersen
Forening: Formand for handicaprådet
Indstiller: Tom Olsen, Danske Handicaporganisationer
Indstilling. Der står blandt andet: …Torben har arbejdet i 12 år for de handicappede, som kommunens eneste tilgængeligkonsulent. Han har testet utallige adgangsforhold og dermed lettet adgangen for handicappede.

 

Torben B. Andersen

Navn: Jan Sjøgren Pedersen
Forening: Beboerklubben Bybjerget
Indstiller: Annelise Schwalm Ørnbro
Billede: Det er desværre ikke lykkes os at få kontakt til Jan Sjøgren Pedersen for et billede.Indstilling. ”Kokken” bliver Jan kaldt, har et fantastisk humør og er med til at skabe sammenhold og tryghed i beboerklubben Bybjerget. Han laver mad to gange om ugen til klubbens medlemmer, som han ringer efter, hvis de ikke dukker op. ”Kokken” kommer på besøg, hvis man er syg, han handler ind for folk og pudser vinduer.

 

Navn: Annette Kolling
Forening: Spruttegruppen
Indstiller: Claus Kolling
Indstilling. Der står blandt andet: …Annette gør en stor indsats fra hendes Lille butik på Rødovrevej, først med hæklede brystimplantater, nu med sprutter til for tidligt fødte, som udleveres gratis fra butikken. Desuden går Annette på messer for at fremme den god sag, i frivillighedens tegn.

Annette Kolling

Navn: Birthe ”Kisser” Nielsen
Forening: Mandags- og fredagscafé samt musikcaféen i Frivilligcenter.
Indstiller: Yvette Larsen og brugere af caféerne
Indstilling. Der står blandt andet: …”Kisser” er en utrolig hjælpsom ildsjæl med et stort hjerte, som altid møder en halv time tidligere for at brygge kaffe/te, stille brød, pålæg osv. frem på bordene. Hun gør meget for brugerne, som hun gerne handler ind for eller hjælper, hvis de mangler noget. Hun er der også med en hjælpende hånd til Rødovre Cykeldag, Frivillig Fredag og diverse julearrangementer i Frivilligecentret.

Birthe “Kisser” Nielsen

Navn: Bodil Fosgaard
Forening: Projekt Ren By
Indstiller: Rita Samuelsen
Indstilling. Der står blandt andet: …Bodil arbejder ihærdigt for et renere Rødovre og var også på plads, da Rådhuspladsen dannede rammen om at få ensomme hjemmefra.

Bodil Fosgaard

Navn: Ulla Spangstoft
Forening: Generelt frivilligt arbejde
Indstiller: Knut og Inger Johannessen
Indstilling. Der står blandt andet: …Ulla har gjort en særlig indsats indenfor det frivillige sociale arbejde, hvor hun er en rollemodel. Ikke mindst fordi hun også motiverer og øger interessen for andre til at gøre et stykke frivilligt socialt arbejde.
Ulla vandt prisen i 2002

Ulla Spangtoft

Navn: André L. Bentsen
Forening: Generelt frivilligt arbejde
Indstiller: Solveig Bentsen og 3.V på Rødovre Gymnasium
Indstilling. Der står blandt andet: …André var formand for lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse, har stået bag usædvanlige indsamlinger til Kræftens Bekæmpelse, han gik forrest i kampen mod #stopensomhed og satte det på dagsorden i Rødovre, hvilket 3.V på Rødovre Gymnasium også indstiller André for: ”… André har hjulpet os elever med at samle penge ind til headspace, så de kan hjælpe børn og unge og deudover for at også at bekæmpe ensomheden blandt unge og gamle. I dag har klassen fulgt op på emnet på skolen og flere taler om at blive besøgsvenner for gamle.

André Bentsen

Navn: Plejehjemmet Ørbygårds Venner ”PØV”
Forening: Plejehjemmet Ørbygårds Venner ”PØV”
Indstiller: Beboere, personale og ledelsen på Ørbygård
Indstilling. Der står blandt andet: …Vores næsten 25 år gamle forening gør det muligt at skabe store arrangementer i vores festsal, der via indsamlede midler ved vores forårsmarkeder, gør det muligt at få dyre artister til samt muliggør ture i sommerhus. Seneste har vi holdt en stor gallafest i anledningen af Ørbygårds 40-års jubilæum… for midler indsamlet af PØV.
De sørger for borddækning, servering og oprydning, hjælper med busture, socialt samvær og gåture.
PØV vandt prisen i 2006.

Nogle af de frivillige fra PØV

Navn: Ruth Mørch
Forening: SeniorRådet
Indstiller: Bente Frederiksen, Merete Matz, Kirsten Petersen og Birgit Lindahl.
Indstilling. Der står blandt andet: …Ruth har et stort socialt hjerte, der banker for alle, især Rødovres ældre. Har været i SeniorRådet siden 2003 og været formand siden 2007.
Desuden er hun havekoordinator i sit boligområde i kærene, hun er hjælpearbejder i Røde Kors Nørklerne og formand for Heerup Museets Venner.

Ruth Mørch

Navn: Lektiehjælp i Røde Kors lektiecafé i Kærene
Forening: Lektiehjælp i Røde Kors lektiecafé i Kærene
Indstiller: Børn og unge i Kærenes lektiecafé
Indstilling. Der står blandt andet: …Lektiecaféen har eksisteret i 12 år med 8-12 frivillige lektiehjælpere lige fra unge studerende til pensionister med vidt forskellige baggrunde og kemi, for det pædagogiske er også vidt forskelligt, men ens for alle er, fagligheden er i højsædet.
”De er gode til at hjælpe med matematikken. Det kan jeg ikke få hjælp til af min far,” udtaler Miski Abdullah.
”Sidste år var der en af pigerne, som blev student. Hun sagde, at det aldrig var lykkedes, hvis det ikke var for lektiehjælpen – så føler man jo, at man gør en forskel,” siger Bodil Larsen, som har læst matematik på universitetet.
”At komme her holder mig mentalt i live og så oplever jeg, at mange af dem, der kommer for at få min hjælp, har forberedt sig til vores møder,” siger Helmer Frederiksen, som i dag er pensionist.

Lektiehjælp i Kærenes

Navn: De frivillige headspace Rødovre
Forening: headspace
Indstiller: Jette Jensen
Indstilling. Der står blandt andet: …i Rødovre er der cirka 38 frivillige, som hjælper med store og små problemer for unge via rådgivning og vejledning, til at finde og bruge lokale hjælpetilbud og samarbejder med det offentlige system og andre lokale hjælpetilbud om at yde en helhedsorienteret støtte til unge.

headspace

Navn: Knud Sørensen
Forening: Støtteforeningen Plejehjemmet Engskrænten
Indstiller: Støtteforeningen Plejehjemmet Engskrænten samt beboere og personale
Indstilling. Der står blandt andet: …Knud har før og efter sin kones død i 2008 været frivillig tilknyttet Engskrænten og hjælper ved enhver festlig lejlighed. Han har en kondition, som overgår mange unges. Knud sørger for beboerne, kører dem eller følger dem til aktiviteter, hjælper med afrydning til arrangementer. Knud hjælper beboere til gudstjeneste i Rødovre Kirke, er primus motor omkring stolegymnastikken.

Knud Sørensen

Årets Ildsjæl(e) bliver hædret torsdag den 7. december klokken 18 i Festsalen på Ørbygård. Alle er velkommen.

Top