Annonce


Ikonisk sodavandsbil stopper i Rødovre
Coca-Cola-julelastbil-2017.jpg
De oplyste Coca-Cola lastbilkaravaner blev introduceret til en ny reklamekampagne kaldet ”Christmas Caravans” i 1995. Special effects blev udviklet af George Lucas’ Industrial Light and Magic Studio, der også har været med til at skabe Star Wars-filmene. Foto: Presse
gratis sodavand Der bliver med garanti julenostalgi, når Coca-Colas verdenskendte rød-hvide julelastbil besøger Rødovre Centrum den 20. december.

Den farvestrålende Coca-Cola julelastbil standser i Rødovre den 20. december. Efter seks års fravær vil den verdenskendte lastbil sprede glæde i november og december måned i udvalgte danske byer og den 20. december inviteres alle til at komme og nyde iskold Coca-Cola i et hyggeligt og nostalgisk juleunivers i Rødovre Centrum, hvor lastbilen triller ind foran pladsen ved tunnelen under Tårnvej.
Coca-Cola har altid været tæt forbundet med julen og det var The Coca-Cola Company, der, tilbage i 1931, opfandt julemanden i den skikkelse, som vi kender i dag.
”Julen er højtid for Coca-Cola og julelastbilen er, for mange danskere,
lige så stor en del af julen som rensdyr, bjældeklang og julemandens kane. Derfor er vi meget glade for, at vi igen i år kan køre rundt til danskerne med julelastbilen, der bringer nostalgi og skønne juleminder frem hos rigtig mange mennesker.”
“Vi håber, at rigtig mange, her i Rødovre, vil kigge forbi, når julelastbilen åbner for et magisk juleunivers,” fortæller Peter Hædersdal, Senior Brand Manager hos Coca-Cola Danmark.
Når den oplyste julelastbil ankommer til Rødovre, vil der naturligvis blive serveret iskold Coca-Cola til dem, som kommer forbi. Lastbilen vil også blive åbnet, så alle kan opleve det rød-hvide Coca-Cola juleunivers. Man kan tage billeder og selfies i julemandens kane.
Lastbilen kan opleves i tidsrummet fra klokken 12-18.

Top