Annonce


Asta Nykjær Larsen er død
asta_nykjær_larsen_mindeord.jpg
Asta Nykjær Larsen blev bisat fra Islev Kirke tirsdag den 14. november. Foto: Privat
mindeord Asta Nykjær Larsen blev bisat fra Islev Kirke tirsdag den 14. november.

Asta var indbegrebet af GiF Orient. Den 17. oktober 1966 blev hun bestyrelsessuppleant og var det frem til 20. september 1969. Måneden efter påtog hun sig ansvaret som aktivitetsformand for Idrætsmærkeafdelingen som hun bestred frem til 2007. Den 26. april 1969 blev hun sekretær og passede dette job frem til 9. februar 1991, hvor hun efterfølgende overtog jobbet som kasserer. Asta valgte i 2015 at stoppe som kasserer i en alder af 81 år.
Da Orient fyldte 80 år i 2012 blev Asta udnævnt til æresmedlem – og jeg brugte Lise Nørgaards (mor til Matador) ord: ”Idrættens ledere – de mennesker der uden vederlag bruger deres fritid på børn og unge, burde overdænges med kors og bånd og stjerner, samt modtage hædersgaver som andre kulturpersonligheder, når de en dag takker af. Ingen gør sig vist klart, hvad de sparer samfundet for.”
Æret være Astas minde – vore tanker går til hendes familie!

Top