Politi fortsætter visitationszone
WEB_politi-3_130309_BP.jpg
Københavns Vestegns Politi har besluttet at forlænge visitationszonerne i blandt andet Islev til torsdag den 23. november klokken 23.
Politi Københavns Vestegns Politi har besluttet at forlænge visitationszonerne i blandt andet Islev til torsdag den 23. november klokken 23.

Beslutningen medfører, at politiet i perioden kan foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande samt køretøjer i et nærmere anvist geografisk om-
råde for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.
Det er den igangværende konflikt i bandemiljøet, der er grund til visitations-
zonen. Senest har politiet den 7. november beslaglagt skudsikre
veste hos banderelaterede personer i Værebro og dagen efter beslaglagt en pistol i Hedeparken.
“Vi arbejder døgnet rundt for at gøre borgerne på Vestegnen trygge og visitationszoner er et af vores vigtige værktøjer til at bekæmpe bandefolk og deres kriminalitet,” siger politiinspektør Svend Foldager.
Efter etablering af visitationszoner sidst i september har politiet foretaget omkring 360 visitationer, ransaget cirka 80 køretøjer og oprettet 85 sager.

Top