Praktikpladser til unge fra Rødovre
next-taabyvej_018_311017_BP.jpg

Næste år vil virksomheder, der ikke hjælper unge med deres uddannelse blive mindre belønnet, end virksomheder der gør. Du kan allerede nu få en god omtale i Lokal Nyt, hvis du skaffer en praktikplads til en ung fra NEXT.

Næste år vil virksomheder, der ikke hjælper unge med deres uddannelse blive mindre belønnet, end virksomheder der gør. Du kan allerede nu få en god omtale i Lokal Nyt, hvis du skaffer en praktikplads til en ung fra NEXT.
Det Lokale Lærlingeløfte Vi skal blive bedre til at hjælpe vores egne. I Jylland er de bedre til at skabe praktikpladser for kommunens egne unge. Her på Vestegnen er der desværre alt for mange der aldrig får chancen for at bevise hvad de kan.

 

Da jeg selv søgte læreplads for 20 år siden skulle jeg ringe til 30-40 murermestre før det lykkedes. Siden da er det kun blevet sværere for de unge der går på teknisk skole på Tæbyvej, på Social og Sundhedsskolen i Brøndby eller på handelsskolen. Jeg blev derfor rigtig glad da jeg læste, at redaktionen på Rødovre Lokalnyt vil fremhæve de lokale virksomheder der opretter elevpladser.
Hvis de unge ikke får nogen uddannelse ender alt for mange desværre på kontanthjælp. Det er virkelig trist for den enkelte og meget dyrt for alle os andre.
Pisk og gulerod
Fra næste år vil flere firmaer, der opretter praktikpladser få en kontant bonus. Omvendt vil arbejdsgivere som ikke tager uddannelsesansvar få sendt en regning. Det kan virke drastisk. Men vi har vurderet i Folketinget, at det er rimeligt.
Så kære firmaer i Rødovre. Er der plads til en lærling eller elev hos jer? I kan altid kontakte fagskolen – de kan måske hjælpe med at finde en lokal Rødovre-dreng eller pige.
Flere hundrede unge på Vestegnen mangler en chef og nogle kolleger der vil lære dem deres fag. Vores kommuner herude i forstaden plejer at være kendt for sammenholdet – lad os vise det i praksis!

Annonce

 

Top