Første nederlag til Rødovre FC
RFC-hvidovre_020_071017_BP.jpg

Floorball Unihoc Ligaen: Rødovre FC - Hvidovre Attack. Claus Nisbeth

RFCs spillende træner blev knæskadet i kampen mod Benløse Foto: BP
Floorball Rødovre FC løb ind i sæsonens første nederlag, da det blev til et nederlag på 8-4 til de danske mestre fra Benløse FC. Holdets spillende træner Claus Nisbeth, blev kørt til undersøgelse på hospitalet, da han fik en knæskade.
Benløse FC – Rødovre FC
8-4
(2-2, 2-2, 4-0)

00:12 1-0 Mathias Toftegaard Glass (Peter Pfneiszu)
15:21 2-1 Mathias Toftegaard Glass (Jesper Roland)
27:16 3-2 Mathias Toftegaard Glass (Jesper Roland)
29:03 4-2 Daniel Nygaard (Mathias Toftegaard Glass)
41:27 5-4 Mark Bek (Mathias de Fries)
48:35 6-4 Jesper Roland (Mathias Toftegaard Glass)
50:37 7-4 Mathias Toftegaard Glass
58:10 8-4 Mikkel Christensen (Nikolaj Brixager)

10:28 1-1 Frederik Kobberup (Nicolai Børner)
17:00 2-2 Nicolai Børner
29:44 4-3 Andreas Kleczewski (Claus Nisbeth)
35:58 4-4 Frederik Kobberup

Udvisninger:
Benløse FC: 2
Rødovre FC: 1

Rødovre FC fik den værst tænkelige start på kampen, ude mod Benløse FC, da hjemmeholdet scorede allerede efter 12 sekunder.
Rødovre kom bedre og bedre med i kampen, og Frederik Kobberup, som til dagens kamp var rykket frem som wing, fik fortjent udlignet til 1-1 midt i perioden.
Rødovre havde efterfølgende det spillemæssige overtag, men Benløse var effektive på deres chancer, og det resulterede i en scoring til 2-1 af hjemmeholdets Mathias Toftegaard Glass, fem minutter før pausen. Kort efter fik RFCs Nicolai Børner udlignet til 2-2, da han opfangede en retur, og resolut slog bolden i mål.
En første periode, hvor Rødovre ikke spillede op til det niveau, der tidligere er leveret i denne sæson.

Rødovre kommer bedre ud til 2. periode, men hjemmeholdet kom med to hurtige scoringer foran 4-2 midt i perioden. Andreas Kleczewski får reduceret i powerplay, og kort efter får Frederik Kobberup udlignet til 4-4 med sin anden scoring. Andreas Kleczewski og Nicolai Børner havde efterfølgende et par store muligheder, men uden resultat.

Annonce

Det så vanskeligt ud for Rødovre, fra starten af tredje periode. Et minut inde i perioden, udnytter Benløse en forsvarsfejl, og umiddelbart efter fik Rødovres spillende træner Claus Nisbeth en knæskade, og blev kørt til undersøgelse på sygehuset.
Det rystede Rødovre, og hjemmeholdet benyttede sig af forvirringen i rødovretruppen, og bragte sig med to scoringer foran 7-4 midt i perioden.
Kampen var i realiteten afgjort, og hjemmeholdet kom yderligere foran, da de scorede i tomt mål kort før tid, da Rødovre havde erstattet sin målmand med en markspiller.

Vi spillede under vanlig standard og tabte, siger Rødovre FC’s sportschef Esben Larsen. ”Benløse var effektive og kendte deres besøgstid, og vandt fortjent”.
Vi er hårdt ramt af skader i øjeblikket, fortsætter Esben Larsen. ”Vi har tre landsholdsspillere skadet. Emil Kristensen er ude med brækket fod, Jannick Trolle er ude på ubestemt tid, og nu Claus Nisbeth, hvor vi endnu ikke kender skadens omfang”.
Sportschefen retter en tak til Benløses fysioterapeut Søren Glass, for hjælpen i forbindelse med Claus Nisbeths skade.

Næste kamp.
Rødovre FC får besøg af Copenhagen FC i Rødovre Stadionhal, onsdag den 15. november kl. 20:00

 

Top