Godt nyt til flexitarene
flexitarere_meny.jpg
MENY gør det nemmere at blive flexitar. Mød bloggere og få tilbud i butikken. Foto: Brian Poulsen
FLEXITAR: Det bliver nemmere at passe på din krop og på miljøet, når MENY Rødovre Centrum introducerer Flexitarkoncept med kendte bloggere og særlige tilbud til alle, der vil spise mindre kød.
Fakta

Ifølge bogen ’Go Green’ har 17 procent af danskerne en eller flere dage om ugen, hvor de ikke spiser kød. 26 procent af de øvrige danskere overvejer at spise mindre kød.
Fra klokken 11 til 15 uddeles vegetariske og veganske smagsprøver i butikken.
De første 50, der køber en salat eller sandwich, får en goodiebag med veganske vare-
prøver.
Mia Sommer er blogger og kogebogsforfatter, hun har skrevet bogen: ’Gør det nemt at vælge grønt’ og blev sidste år kåret som Årets Veganer.

Den 11.11 klokken 11 er der premiere på Flexitar-konceptet hos MENY Rødovre Centrum.
Butikken imødekommer nu et stigende behov i befolkningen for at passe bedre på planeten, på dyrene og på kroppen.
Derfor udvider MENY med et stort vegetarisk og vegansk sortiment, som gør det nemmere at spise vegetarisk eller vegansk uden at gå på kompromis med smagen.
“Der er mange, der har indført kødfrie dage, men som samtidig ikke vil gå på kompromis med smagen. Derfor udvider vi sortimentet, så det bliver nemmere at leve sundere og mere miljørigtigt. Vi samler alle de nye Flexitarian-produkter lige efter den økologiske grøntafdeling,” afslører købmand Søren Engberg fra MENY Rødovre Centrum.

Mød madbloggere
De nye varer er en del af MENYs Flexitar-koncept, som gør det nemmere for kunderne at få produkter og færdigretter uden kød og animalske produkter.
Arrangementet begynder klokken 11, hvor Årets Veganer 2016, Mia Sommer, deltager, sammen med madblogger Cecilie Bresson, der skriver om sund, plantebaseret kost på SU-budget. Derudover kommer Vegetarisk Forening Vestegnen, som fortæller og giver gode råd om, hvordan man kan spise vegetarisk eller vegansk uden at gå på kompromis med smagen. MENY Rødovre Centrum indretter et særligt område til det nye plantebaserede sortiment, hvor kunderne vil finde mange spændende veganske og vegetariske produkter på hylderne. Kunderne vil også kunne finde veganske og vegetariske færdigretter både på frost og i delikatessen.
“Det nye er også, at der bliver fokuseret på det i sandwichbaren og så har vi en stor konkurrence på vej, hvor man kan prøve at leve som flexitarisk familie i en måned,” afslører Søren Engberg.

Annonce
Top