Første lærepladser er skabt – skal du skabe den næste
erik-nielsen-lizette-risgaard.jpg
Nu kaster formanden for LO og Rødovres borgmester sig også ind i kampen for lokale lærepladser med en opfordring til det lokale erhvervsliv. Foto: Brian Poulsen
vild opbakning De første to virksomheder har allerede forpligtet sig til det lokale lærlingeløft og skabt en praktikplads. Nu opfordrer både LO og Rødovre Kommune andre virksomheder til at gøre det samme.
Fakta

Det Lokale Lærlingeløfte

Hvis du skaber en ny praktikplads til en elev fra NEXT, kvitterer Rødovre Lokal Nyt med en fed historie om din virksomhed.
Der er allerede to virksomheder, som har
reageret og meldt sig ind i den lokale kamp for flere lærepladser.
Ialt mangler mere end 100 elever en læreplads.
Hvis du vil vide mere om Det Lokale Lærlinge-
løfte, eller vil du gerne være med, så skriv til andre@rnn.dk eller ring til 31 12 26 10, så formidler vi gerne kontakten til NEXT.

Som regel er det elevernes egen opgave at skaffe en læreplads. De fleste har da også masser af gå-på-mod, når de tørner rundt i området og ringer på døren hos de travle håndværksmestre og lokale frisørsaloner.
Mange af dem går også ud af døren med et stort smil vel vidende, at de, i de næste par måneder, kan skifte skolebænken ud med en arbejdsplads med en helt speciel kultur og unikke kolleger.
Men for 12.000 unge mennesker er der ikke meget fællesskab og faglige udfordringer at se frem til.
De står lige nu uden en læreplads og 120 af dem kommer fra Rødovre. Det vil sige 118. Da vi i sidste uge lancerede det lokale lærlingeløfte, var der nemlig to virksomheder, som reagerede prompte og sagde; “vi vil gerne være med til at løfte det lokale ansvar og få god billig arbejdskraft.”
“Der er brug for langt flere, der tænker på samme måde,” siger formand for LO i Danmark, Lizette Risgaard.
“Det er vigtigt, at virksomhederne udbyder pladser til de unge, som gerne vil være håndværkere. De skal tage ansvar og være med til at uddanne dem,” siger hun og fortsætter med at udtrykke sin glæde for det lokale initiativ.
“Jeg er glad for, at Rødovre igen går forrest og står sammen om det her lokale lærlingeløfte, så de unge kan få et godt liv.”

Håber på flere lokale praktikpladser
Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S) opfordrer alle virksomheder til at skabe en praktikplads.
“Der er brug for, at fremtidens Danmark, der bygges lige nu, også får håndværkere af høj kvali-
tet. Det kræver, at vi giver de unge mennesker plads her i Rødovre, ligesom jeg selv fik, da jeg fik en
læreplads som smed på Islevbrovej,” understreger
Erik Nielsen, der nu vil opfordre det samlede erhvervsliv i byen til at bakke op om det lokale lærlingeløfte.
“Det er et vigtigt initiativ, som man kun kan bakke op om. Der er mange, som allerede har en eller flere lærlinge, men måske der er nogen lokalt, der kan skabe en praktikplads eller to. Det håber jeg,” siger Rødovres borgmester, Erik Nielsen.

Annonce
Top