Babyboom i centeret
baby_230608_BP.jpg
BabySam åbner i Rødovre Centrum til december. Foto: Modelfoto
ny butik i centeret Børnefamilier nærmest valfarter til Rødovre og til december bliver der kun endnu bedre mulighed for at købe sparkedragter, sutter og ammeindlæg lokalt. BabySam åbner i Rødovre Centrum.

BabySam fortsætter udviklingen af sit butiksnetværk med åbning af en ny konceptbutik i Rødovre Centrum til december måned. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Vi er utrolig glade for og stolte af, at vi har lykkedes med at lave en aftale med et af Danmarks allerstærkeste og mest populære shoppingcentre. Det har været et ønske igennem en del år for BabySam, at blive en del af Rødovre Centrum, og tiden er nu helt rigtig for os,” udtaler Kenneth Nørgaard, der er CEO i BabySam A/S.
Butikken åbner ikke op i den nye del af centeret, men  i en del af Arnold Buscks nuværende lokaler ved siden af Røverkøb.
Butikken vil blive et nyt koncept, som bliver en hybrid imellem center- og citykoncepterne og vil have fokus på fremtidens muligheder med omnichannel.   
”Butikken i Rødovre Centrum skal være BabySams frontløber på vores digitale udvikling, og det er her, vi vil teste fremtidens omnichannel- og servicekoncepter. Derudover ser vi Rødovre Centrum som en utrolig stærk platform til vores mange events og arrangementer og glæder os til at få etableret et samarbejde om at tilbyde kunderne i Rødovre Centrum endnu flere oplevelser og aktiviteter,” udtaler Christine Gjødsbøl, der er marketingchef i BabySam. 

Fokus på børn og babyer

Med den kommende åbning af BabySam vil centerets kunder fra næste måned have flere muligheder for at købe udstyr og tøj til småfolket og det glæder centerets administrerende direktør, Jesper Andreasen.
”I Rødovre Centrum arbejder vi hele tiden med at udvikle vores butiksmiks, så vi er så attraktive som muligt for vores kunder. Vi har rigtig mange familier, der kommer i Rødovre Centrum, og her vil vi gerne give dem et endnu bedre og bredere udvalg. Til det mener vi, at BabySam komplimenterer det eksisterende udvalg til børnefamilierne på bedste vis og ser frem til samarbejdet med BabySam-kæden,” udtaler Jesper Andreasen i pressemeddelelsen.

Top