Hvad gik galt på Damhustorvet
kim-drejer_001_300117_BP.jpg
Kim Drejer Nielsen Foto: Arkiv
debat I føljetonen om de handelsdrivende på Damhustorvet, har kommunalbestyrelsens medlemmer modtaget en invitation fra forretningerne, så vi ved selvsyn kunne se forholdene. Jeg har selv stemt for renoveringen af Damhustorvet. Det tager jeg gerne ansvar for.

Men jeg vil ikke tage ansvar for processen. For det første stillede Konservative sammen med V, SF og EL forslag om at afholde et borgermøde som et led i en åben proces. Men det blev nedstemt af S og DF. For det andet stillede S og DF deres eget forslag om at forvaltningen ”inddrager naboerne i forbindelse med detailprojekteringen”. Men noget må være gået helt galt.
Jeg har besøgt samtlige erhvervsdrivende på Damhustorvet. De fortæller alle det samme: De har alle mistet omsætning i omegnen af 35-65 %. Om huller, der ikke bliver spærret af eller ikke bliver dækket til. Om fliser, der først bliver bestilt efter arbejdet er gået i gang, som skal sendes fra Kina og som endnu ikke er ankommet. Om kunder, som ikke kan komme ind til forretningerne fordi entreprenøren har spærret indgangen. Om grusbunker, der ligger i ugevis og som skygger så potentielle kunder ikke kan se at der ligger forretninger. Og endelig, at de stort set ikke har haft nogen indflydelse på planen for udførelsen af arbejdet.
Der er ingen tvivl om, at da Rødovre Kommune indgik kontrakt med entreprenøren, var der forhold som man glemte. Man glemte at skrive ind, at entreprenøren skulle tage hensyn til de erhvervsdrivende!
Den sidste tid har man brugt på at symptombehandle ved at opsætte skilte m.v. Det man burde have gjort var naturligvis, at inddrage de erhvervsdrivende allerede inden man valgte entreprenør. Så ville man kunne lægge ind i planen hvilke hensyn, der skulle tages i byggeriet.
Desværre er sagen om Damhustorvet blot det seneste eksempel på, at der er brug for en ny politisk kultur i Rødovre. En kultur, hvor man lytter i stedet for at diktere. En kultur, hvor man indrømmer fejl. En kultur, hvor andre end én selv godt kan få gode idéer.
De erhvervsdrivende har fortalt mig, de oplever, at Rødovre Kommune optræder som myndighed, men ikke som serviceorgan. Senest har de erhvervsdrivende haft et møde med borgmesteren – det blev det ikke meget bedre af. Ifølge de erhvervsdrivende blev de mødt med afvisninger fra borgmesteren. Det er blot det seneste eksempel på, at der er behov for en ny politisk kultur i Rødovre.

Top