Annonce


Fortsætter som klimakommune
roedovre-skoejte-arena_001_240915_BP.jpg
Belysning i Rødovre Skøjte Arena er gennem årene blevet udskiftet til LED og det kan ses i CO2-regnskabet. Foto: Arkiv
klima Rødovre Kommune har forlænget aftalen med Danmarks Naturfredningsforening og fortsætter som klimakommune frem til år 2020. Rødovre forpligter sig i aftalen til årligt at reducere udledningen af CO2 med to procent.
Fakta

Samlet reduktion

2013: 0,5 procen
2014: 2,7 procent
2015: 2,5 procent
2016: 3,7 procent

Fjernvarmekonvertering, udskiftning af lysrør og elbiler på genbrugsstationen samt i hjemmeplejen. Siden 2013 har Rødovre Kommune årligt taget initiativer, der har battet i CO2-regnskabet. Den grønne og miljøvenlige retning fortsætter i de kommende år. Den nuværende aftaler løber til 2017, men Rødovre har underskrevet en ny aftale, der gælder frem til 2020.
”Jeg ved, at mange virksomheder er optaget af klimaspørgsmålet lokalt. Hvis vi skal have andre til at
gøre en indsats, er det vigtig, byens største fabrik går forrest. Derfor er vi, som kommune, engageret til fortsat at finde de gode idéer, så vi alle sammen kan bidrage,” siger borgmester Erik Nielsen (S).
Skrald uden støj
Den største CO2-besparelse for 2017 kommer til at være udskiftning af alle trafiksignaler til LED.
Hvilke initiativer Rødovre Kommune vil tage i årene fremover for at reducere CO2-forbruget er endnu ikke fastlagt, men politikerne arbejder allerede nu med flere idéer. En af dem omhandler afhentning af borgernes dagrenovation. I forbindelse med næste års budget, er der foretaget en budgetresolution, der blandt andet skal undersøge muligheden for at få batteridrevne skraldebiler til at tømme dit affald.
”Det er logisk at tænke el-biler, da det vil nedbringe udslippet og så er de mindre støjende,” siger borgmesteren.

Top