Annonce


Glem alt om gammel mandehørm
Foreningslivshistorie_Valhøjs_Skole_IN-12-of-16.jpg
Der bliver altid dyrket gymnastik til svingende musik, da det både er med til at sikre de bedste øvelser og den bedste stemning på ROGs motionshold for mænd. Foto: Ian Nielsen
motion for mænd I gamle dage hed det hold fem. I dag er ROGs motionshold blevet en lille forening i foreningen, der favner både elite og bredde. Mændene på motionsholdet kender dog mest til bredde.
Fakta

Navn:
ROG, Motionsholdet

Ansvarlig:
Johan Paachburg

Hvem og hvor:
Motionsholdet mødes mandag og onsdag klokken 17.30 på Valhøj Skole

Kontakt:
Hvis du vil med på en prøvetur kan bare dukke op. Du kan også ringe først til telefon: 22 43 72 46

Hvorfor kan I ikke kende forskel på ligger og lægger oppe på den avis.”
Spørgsmålet gør mere ondt, end det er ment.
De sure gamle mænd i det lille omklædningsrum på Valhøj Skole er nemlig slet ikke så sure, som man skulle tro. Faktisk er de igang med at gøre sig klar til et af ugens højdepunkter. Den faste motionsgymnastik er nemlig mere end bare et holdepunkt i hverdagen, det er et samlingssted, hvor mændene kan røre sig uden kvinder.
I salen bliver der dyrket gammeldags gymnastik-
øvelser til musik, så det er svingende øvelser for ryg, mave, arme og ben.
“Ja, vi kommer altså hele vejen rundt,” lover instruktøren, og den tidligere ROG-formand Johan Paachburg.
Stemningen i omklædningsrummet oser af hygge, men hvis du tror, det betyder, det er den der hemmelige okulte mandehørn, der spreder sig, bare
fordi det kun er ældre mænd, der sidder sammen på bænkene, så tager du grueligt fejl.

Er private sammen
Der bliver talt om kommunalvalg, huller i vejen, mistede ægtefæller, syge børn og den helt rigtige opskrift til fredagens mad.
“Det er meget private sager, vi taler om. Mange har været med i mange år, så man bliver gode venner, og det betyder meget for fællesskabet, at man følger med i hinandens liv. Samtidig gør det os gode til at tage imod nye mænd på holdet, fordi det er så nemt at komme ind i fællesskabet,” siger Johan Paachburg. Den yngste mand på de to hold er 55 år, mens den ældste havde 83 lys i lagkagen.
De fleste er dog i 60’erne, og det giver en god dynamik, hvor man stadig udfordrer sig selv på gymnastiksalens gulv.
“Smidighed er utrolig vigtigt i vores alder. Mange har fået diskosprolapser eller nye hofter, og hvis man sammenligner med dem, der bare går på de kommunale genoptræningshold, er det tydeligt, gymnastikken hjælper os hurtigere tilbage til et godt liv,” lover Johan Paachburg.

Annonce

Ingen garantier
Han har opskriften klar – ikke på øvelserne på gulvet, for der må man dukke op til en træning for at få, men til, hvorfor det er en god idé netop at møde op:
“Man skal føle glæde ved bevægelse. Man får godt styr på kroppen i forhold til så mange andre, der bare sygner hen, og så kan man jo håbe på, at gymnastikken forlænger livet, men der er aldrig nogle garantier. Til gengæld har vi det sjovt, mens vi håber.”

kommentarer

Top