Fagbevægelsen flytter ind på Heerup Museum
heerup_fagbevægelsen_red-4.jpg
Anni Lave Nielsen viser fagforeningskunsten frem. Der er fernisering på efterårets særudstilling 'Heerup & folket - kunst til fagbevægelsen' torsdag den 14. september klokken 16. Borgmester Erik Nielsen åbner udstillingen og der vil være tale fra LOs formand Lizette Risgaard. Foto: Red.
heerup Heerups velkendte symbolsprog passede godt ind i fagforeningens fortælling. I en ny udstilling går Heerup Museum tæt på den kunst, som Henry Heerup producerede på bestilling for den danske fagbevægelse.
Fakta

Der er fernisering på efterårets særudstilling 'Heerup & folket - kunst til fagbevægelsen' torsdag den 14. september klokken 16. Borgmester Erik Nielsen åbner udstillingen og der vil være tale fra LOs formand Lizette Risgaard.

Vaskekoner med fejekoste og spande, en skraldemand med tungt læs og arbejdere med kedeldragter og sikkerhedshjelme.
I udstillingen ’Heerup og Folket’ dykker Heerup Museum helt ned i fagbevægelsens indre og viser, gennem Heerup motiver, det sammenhold, som de faglige organisationer ville signalere med kunsten.
Museet på Rødovregaard har arbejdet intenst med udstillingen i flere år, og museumsdirektør Anni
Lave Nielsen fortæller, at der ligger et stort research-
arbejde bag.
”Først opdagede vi, 3F havde et stort malerier og siden har vi trevlet Heerups fagforeningskunst op,” fortæller museumsdirektøren.Foruden 3F viste det sig, at også HK, FOA og NNF havde benyttet sig af Heerup i 70’erne og 80’erne. Mange af værkerne hænger stadig i fagbevægelsernes respektive hovedkontorer, foyeer og konferencerum, men altså ikke det næste halve år, hvor de alle er udlånt til Heerup Museums særudstilling.
”Vi har virkelig mødt meget velvilje fra fagbevægelserne og oplevet, at værkerne virkelig betyder noget for dem,” siger Anni Lave Nielsen.
Mange af malerierne er fra 70’erne og 80’erne, hvor fagbevægelserne havde sejret. Derfor var den klassiske klassekamp mindre på dagsordenen. I stedet ville fagbevægelserne vise det gode liv og her var Heerups kunstneriske stil oplagt at bruge.
”Folk skulle bruge deres fritid til at dyrke deres kroppe og opleve kultur.Her passede Heerups stil godt ind. Han var kendt som en folkelig kunstner, så fagbevægelserne søgte Heerups folkelighed og man kan se på mange af billederne, at han brugte sit typiske symbolsprog og puttede det ind i fagbevægelsens fortælling,” forklarer Anni Lave Nielsen.

Anni Lave Nielsen viser noget fagbevægelseskunst frem, som museet har i gemmerne. Vidste du, at Henry Heerup i øvrigt var formand og eneste medlem af Nissernes fagforening. Heerup var ikke medlem af andre fagforeninger. Foto: Red

Annonce

Fortælling til de unge
Der er fernisering på udstilling i morgen eftermiddag, torsdag, og Lave Nielsen håber, at især den yngre målgruppe vil finde udstillingen interessant. Hun mener, der ligger nogle grundsubstanser i fagbevægelserne, som også er interessante i dag.
”Der er en god fortælling til de unge. Medlemskab betyder noget for os, men hvad vil det sige at være
medlem af noget. Vi er flokdyr, der søger sammen og hvis vi ikke har en sammenhæng, bliver vi som satellitter, der flyder rundt. I dag opstår der andre former for sammenhæng og jeg tror, det kunne være interessant for de unge at blive klogere på, hvad der knyttede folk til fagbevægelsen i gamle dage og hvilken sammenhæng der herskede,” siger Anni Lave Nielsen, der selvfølgelig også håber at se mange kunstinteresserede, der kan huske fagbevægelsens rolle i 70’er og 80’erne.

Top