Annonce


Brand i nedbrændt center
politi-_Foto_STEVEN_KNAP.jpg
Røgen steg søndag aften op fra en kælderskakt i Rødovre Stationscenter. Politiet kender ikke årsagen til branden. Foto: Steven knap/Droto.dk
Politi Politi og brandvæsen rykkede søndag aften ud til en mindre brand i det forladte stationscenter.

Det nedbrændte Rødovre Stationscenter fortsætter med at sende politi og brandvæsen på arbejde. Hen over sommeren har ordensmagten flere gang måtte fjerne romalejre fra stationscenteret og i weekenden var der igen blå blink og udrykning til centeret.
En anmelder havde klokken 21.42 kontaktet politiet med en melding om røg fra brandtomten. Da politiet nåede frem til brandtomten, havde Hovedstadens Beredskab allerede fået bugt med flammerne.
”Der har været en mindre brand i et kælderområde. Der var røgudvikling og vi ved ikke hvordan branden er opstået,” fortæller vagtchef Søren Enemark fra Københavns Vestegns Politi.
Rødovre Stationscenter har stået tomt siden efteråret 2013, hvor en påsat branden raserede store dele af centeret. Det forventes, at resterne af det gamle stationscenter bliver revet ned i år. 
Udviklingsselskabet Rødovre City har købt grunden og vil opføre boliger og erhverv i området. Projektet forventes at være færdigbygget i 2022, og til den tid vil tre tårne, i forskudte højder, blive områdets nye vartegn.

kommentarer

Top