Annonce

Stærk spiller til RH
Anne-Sofie-Kleemann.jpg
Anne-Sofie Kleemann er ny bagspiller hos RH. Foto: p
håndbold Den tidligere udlands- og ligaspiller Anne-Sofie Kleemann er ny bagspiller for Rødovre HK.

På trods af sine bare 21 år så har Anne-Sofie Kleemann allerede erfaring fra både dameligaen, samt udlandet. Anne-Sofie Kleemann har nemlig været i Schweiz, hvor hun spillede for DHB Rotweiss Thun. Nu har Anne-Sofie Kleemann besluttet sig for at tørne ud for Rødovre Håndboldklub i den kommende sæson.
“Jeg har valgt at spille i Rødovre, da det gode træningsmiljø har været tiltalende for mig, og jeg er sikker på, at det kan være medvirkende til at udvikle mig som håndboldspiller. Derudover synes jeg, at det er fedt at kunne være medvirkende til at etablere et hold i 1. Division. Desuden er der også et godt socialt miljø i klubben, som jeg lægger stor vægt på, og som jeg glæder mig til at blive en del af,” fortæller Anne-Sofie Kleemann.

Rødovre-træner Peter Jagd er glad for at han har fået tilgang af en bagspiller som ved, hvor målet står. I sidste sæson nettede Kleemann 79 gange for VSH 2002 i 1. division.
Med Anne-Sofie Kleemann får vi en bagspiller der har sans for at lave mål. Med næsten 6 mål i snit sidste sæson for VSH i 1. Div. er scoringer ikke uvant for hende. Oven i dét har vi fået en spiller, der har et godt blik for spillet og en god fysik, der gør hende svær at holde 1 mod 1. Anne-Sofie Kleemann bringer desuden noget erfaring fra både udlandet og Dameligaen, og med en altid god tilgang til træningen, er hun uden tvivl en af de spillere der stod øverst på vores ønskeliste. En spiller vi håber kan bidrage til at etablere os i 1. Division over de kommende sæsoner,” udtaler træner Peter Jagd.

Annonce

Navn: Anne-Sofie Kleemann
Position: Venstre back
Alder:
21 år – 30.11.95
Tidligere klubber: Team Haderslev KFUM, Kolding IF/Vejen EH, DHB Rotweiss Thun (Schweiz), Ajax København, VSH 2002
Beskæftigelse: Læser interkulturel markedskommunikation på CBS og arbejder i Nykredit Mægler

 

kommentarer

Top