Annonce


Frygt sælgerne – især i politik!
nilofer.jpg
Kvinder med Kant Kommunalvalget er på trapperne, og frygt-skabende politikere er klar til at sikre sig kortsigtede politiske gevinster.
Fakta

Nilofer Abbasi 24 år, studerer på RUC, er med i Venligboerne og KATIB - en afghansk kultur forening,
samt medlem af Dansk Flygtningehjælps advisory board.

Kvinder med Kant er: Lizette Risgaard, Lisbeth Zornig, Nilofer Abbasi og Trine Schierning

Året var 1933. Depressionen havde ramt USA, og en fjerdedel af amerikanerne var arbejdsløse.
Folk var paniske, da Franklin D. Roosevelt indtog scenen og holdt sin første indsættelsestale som præsident. Med det berømte budskab -“det eneste, vi har at frygte, er frygten selv – den navnløse, uargumenterede, uberettigede rædsel, som lammer nødvendige bestræbelser på at vende tilbagetog til fremgang.” – lykkedes det Roosevelt at genskabe den økonomiske vækst og tilliden hos befolkningen. Håb og optimisme var Roosevelts svar på dét, som formodes at være USA’s værste økonomiske krise. 

Intet var overladt til tilfældighederne. Historien havde vist os, at nogle mennesker i trængte tider skaber irrationel frygt. Retssamfundet og menneskerettighederne undergraves og fremmedhad bliver en del af samfundsnormen. 

Annonce

Roosevelt havde lært os, at optimisme, håb og retfærdighed er vores stærkeste redskaber.

Alligevel virker det til, at vi intet har lært af historien. Eller også vælger vi bevidst at se bort fra historien? Når der er grund til at citere Roosevelts budskab, skyldes det den altomfattende frygtkultur, som vi er ved at skabe. Frygtkulturen, som i bund og grund er med at indskrænke vores egen frihed.

Frygtkulturen næres af skruppelløse politikere.
Frygtkulturen finder især næring hos politikere som, bevidst og ubevidst, genererer usikkerhed hos befolkningsgrupperne. Dansk Folkeparti i Rødovre er ingen undtagelse. 

Som så mange andre borgere i Rødovre modtog jeg for et par dage siden Dansk Folkepartis valgfolder i postkassen. Desværre kom det ikke som en stor overraskelse, at partiets mærkesager ved det kommende kommunalvalg er baseret på frygt for ’ukontrolleret indvandring’ som flygtninge skaber i kommunen. I den forbindelse frygter DF for velfærdssamfundets sammenhængskræft pga. flygtningenes omkostninger, som DF har anslået til 33 milliarder kr./år. Tal uden nogen henvisning.  

Kære DF
Nej, flygtninge og migranter koster ikke Danmark 33 mia. kr. årligt. Tallene, I prøver at henvise til, stammer højst sandsynligt fra Finansministeriets rapport. I rapporten fremgår det, at indvandrere og deres efterkommere kostede statskassen 28 milliarder i 2014. Her skal det bemærkes, at gruppen var overrepræsenteret af unge studerende, som på helt logisk vis endnu ikke var på arbejdsmarkedet. 

Og nej, velfærdssamfundets sammenhængskræft afhænger ikke kun af 4,5 procent nydanskeres tilstedeværelse.  

Ingen tvivl om, at finans –flygtningekrisen har ført enorme udfordringer med sig –både økonomisk og socialt. Men svaret/løsningen kan og må aldrig være mistænkeliggørelse af bestemte befolkningsgrupper og frygt-skabende symbolpolitik.

Top