Annonce


Hvem skal i cirkus
cirkusarena.jpg

KOM GRATIS I CIRKUS: For at vinde i vores cirkuskonkurrence skal du bare tagge en person på Facebook, du synes klovner den lige lovlig meget derhjemme. Så trækker vi lod blandt alle deltagere. Foto: Presse

KOM GRATIS I CIRKUS: For at vinde i vores cirkuskonkurrence skal du bare tagge en person på Facebook, du synes klovner den lige lovlig meget derhjemme. Så trækker vi lod blandt alle deltagere. Foto: Presse
Konkurrence Det er tv-helten Motor Mille, der styrer slagets gang, når Cirkus Arena åbner sin eventyrbog i Rødovre. Igen sender Rødovre Lokal Nyt to familier gratis i manegen. Eller så tæt på som muligt i hvert fald.

 

To gange fire billetter er på højkant til cirkus arena, der for første gang nogensinde åbner op for sin store eventyrbog med magiske cirkushistorier fra hele verden. Det sker mandag den 14. august samt tirsdag den 15. august begge dage kl. 17 i det store rødgule cirkustelt ved Rødovre Centrum.
“I år er det en helt nytænkt forestilling med eventyr og nyskrevet cirkus-popmusik, der skal binde forestillingen sammen og ramme både børn og voksne, afslører instruktør Mille Gori.

Annonce

Vær med når eventyrene kommer til live
Normalt skal man jo ikke afsløre for meget, om hvad der sker bag dugen på det flotte telt, men sådan her foregår det altså.
Arenas cirkusdirektør Benny Berdino skal til at sætte gang i de mange eventyrlige fortællinger, da han bliver afbrudt af børnenes tv-helt Motor Mille, som herefter får lov til at styre slagets gang, når eventyrene kommer til live ét efter ét.
I cirkusteltet er der nemlig både bøllerne fra Balladegade, fortryllende cirkusprinsesser, 10 hvide araberhingste, svævende trapezpiger, sangglade dromedarer, og jongløren der kan gribe alt mellem himmel og jord. Sammen kommer I til at opleve mageløse verdensrekorder og artister i verdensklasse, for på magisk vis bærer alle artisterne rundt på deres helt eget eventyr.
“Vi er meget glade for de flotte tilkendegivelser, vi har fået, for vi er stolte af forestillingen og af Motor Mille og de mange artister, som gør det helt fantastisk. Det er stort at opleve, når alle, både børn, voksne og ældre, samles om forestillingen og får en fælles oplevelse, som de kan tale sammen om længe efter. I vores magiske cirkusunivers bliver drømme virkelig til virkelighed,” siger Benny Berdino.
Han har prøvet at stå i spotlightet mange gange, men for Mille Gori bliver det første gang hun rejser rundt med cirkus, og hun glæder sig til for første gang at besøge Rødovre i sin nye cirkusvogn.
”Som barn var jeg fuldstændig fascineret af cirkus’ magiske univers, og jeg var faktisk klar til at stikke af med et, da jeg var seks år gammel. Dét var mine forældre dog ikke helt med på, så min mor lærte mig, at jeg kunne have et helt cirkus ude i haven, hvis blot jeg brugte min fantasi. Og det gjorde jeg så! I dag er drømmen blevet til virkelighed,” siger Mille glad.

For at vinde i vores cirkuskonkurrence skal du på Facebook bare skrive, hvem du synes klovner den lige lovlig meget derhjemme. Så trækker vi lod blandt alle deltagere.

Top