Annonce

Politiet efterlyser tricktyve
politi_024_190516.jpg

To ældre kvinder er blevet snydt af tricktyve - har du set gerningsmændende?

To ældre kvinder er blevet snydt af tricktyve - har du set gerningsmændende? Foto: Brian Poulsen
Politi Noget tyder på, at tricktyve er på spil i Rødovre, hvor to ældre kvinder er blevet snydt.
Fakta

Vær skeptisk
Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
• Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
• Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. 
• Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
• Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

 

Onsdag den 19. juli kl. 10.30 blev en 92-årig dame udsat for et tricktyveri i sin opgang på Rødovrevej.

Annonce

”Damen havde netop været ude at handle, da hun blev opsøgt af en ukendt mand, som spurgte hende, om hun ville have hjælp til at bare sine indkøbsposer op til sin lejlighed. Kort tid efter manden var gået, opdagede damen, at hun manglede sin pung, som havde ligget i et af indkøbsnettene,” oplyser Københavns Vestegns Politi 
Dagen efter gik det galt i et supermarked på Tårnvej. Klokken 15.52 blev en 81-årig dame udsat for tricktyveri, hvor en tyv aflurede kvindens pinkode, mens en anden efterfølgende stjal pungen, mens hun var på vej ud af butikken.

På videoovervågning kunne politiet se de to mænd ret tydeligt, hvorfor de nu efterlyser dem.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 30-35 år, 175 cm. høj med brunt kort hår. Han var iført en ternet skjorte i hvide, røde og blå farver.
B: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 25-30 år, 180-185 cm. høj og spinkel af bygning. Han var iført en sort kasket og mørkt tøj.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

kommentarer

Top