Gør rejse billigere med RLN
familienlarsen-foran-Keops.jpg
Tilbage i 2011 havde familien Larsen Lokal Nyt med til Egypten. Vi vil forfærdeligt gerne med på sommerferie, så pak et eksemplar af Rødovre Lokal Nyt med i din kuffert, og deltag i vores sjove fotokonkurrence. Foto: Privat
Hvis du tager os med på ferie, kan det være, vi sender dig på en ny ferie. Årets præmier i vores fotokonkurrence 'Ta' Lokal Nyt med på ferie' består nemlig af tre gavekort fra Best Travel á 5000 kroner.
Fakta

Sådan gør du
Tag et billede på din ferie, hvor Lokal Nyt er synligt på billedet.
Send dit billede til mailadressen: rnn@rnn.dk
Skriv lidt info omkring, hvor billedet er taget og hvad der sker på billedet.
Vi vil løbende bringe feriebillederne her i avisen og konkurrencen løber helt frem til
slutningen af august, hvor vi præsenterer
vinderne her i avisen.
Bemærk, at billederne kan blive brugt af Rødovre Lokal Nyt i anden henseende og hvis vi gentager konkurrencen i årene fremover.

En af avisens sommerferie-darlings får igen i år luft under vingerne. Og i år er der ingen undskyldninger for ikke at finde din indre mesterfotograf frem og deltage i vores kulørte
fotokonkurrence.
Årets præmier kan sende dig og din nærmeste på en ny ferie. Vinderne i de tre kategorier vinder hver et gavekort på hele 5000 kroner til Best Travel, så hvad venter du på.
Pak Lokal Nyt med i kufferten og del dit feriebillede med os og læserne.

Madrid eller Munkebo
Med stor succes har vi tidligere opfordret alle borgere til at tage Lokal Nyt med på ferie, og efter flere opfordringer gentager vi i år den hyggelige fotokonkurrence.
Helt præcist går konkurrencen ud på, at du tager et billede af din lokalavis på din ferie. Det kan
være i toppen af Eiffeltårnet, på en bondegård nær Munkebo, for foden af Ayers Rock, under parasollen eller noget helt fjerde.
Hvor sommerfeien går hen er ikke så vigtigt, så længe vi er med i rygsækken. Vi bringer alle de skønne feriebilleder løbende her i avisen, og i slutningen af august vil tre feriepletskud blive præmieret.

Annonce

Tre kategorier
Der er i årets konkurrence mulighed for at vinde et rejsegavekort til Best Travel i tre forskellige kategorier. Vinderbillederne i kategorien ‘Årets bedste feriebillede’ bliver fundet på avisens facebookside, og bliver det billedet, der høster flest ’Likes’.
Her udover udvælger den prisvindende fotojournalist Martin Lehmann, der arbejder på Politiken, to billeder, der i hans optik udmærker sig mest. Martin vælger to billeder i kategorierne ’Bedste sommerstemning’ og ’Flottest kunstnerisk’.
Fotokonkurrencen er skudt i gang.
God fornøjelse og god sommerferie

Top