Annonce


“Gør dit kvarter trygt”
peter-michael-jensen_002_15.jpg
Peter Michael Jensen, Dansk Folkeparti i Kommunalbestyrelsen Foto: Arkiv
læserbrev Overskriften til onsdagens borgermøde i Rødovrehallen burde have været "VI gør dit kvarter trygt". For det er politiets opgave, at sikre lov og orden.

Med en opklaring af indbrud på 7 % er det understreget, at politiarbejdet er ikke eksisterende og, at indbrudstyvene i realiteten har frit spil.

Følgelig er borgerne i Rødovre reelt overladt til deres egen skæbne at løse opgaven, og oplægget fra både Politi og Tryg Fonden var da også, at vi borgere skulle indbruds sikre vores boliger endnu bedre.

Annonce

Problemet med denne kostbare sikring er bare, iflg. deres indbudte indbrudstyv, at der reelt ikke var nogen foranstaltninger, der kunne afholde hverken ham, eller hans kollegaer, fra at begå deres ulovligheder. Hverken hunde, overvågning eller diverse alarmer eller låse kunne holde dem væk.

 Hele senariet var et totalt blændværk og ansvars forflygtigelse og et magtesløst forsøg på, at overlade løsningen af opgaverne til borgerne.

Når vi i Danmark har 3 gange så mange indbrud end f.eks. i Sverige (eller resten af Europa) og en opklarings procent på 7 %, er der noget helt grundlæggende galt, og det kan borgerne ikke løse med større omkostninger til sikringer af deres ejendomme. Alarmselskaberne har kronede dage.

Det er opstarten på et uendeligt sikringshelvede som ingen ende har og som vil betyde hegn og mure rundt om hele kvarterer, hvor den eneste adgang er igennem bevogtede porte ind og ud af sikrede enklaver.

 Da der ikke er reel konsekvens, vil det med sikkerhed resultere i en stadig stigende grovhed i overfald og tyveri. Vi har set resultaterne med overfald i vore hjem (hjemmerøverier) eller overfald på gader og veje af ældre og svage borgere.

Danskerne vil ikke leve i et sådant samfund. De vil leve i et åbent og tillidsfulgt samfund og det skal vi alle kæmpe for at bevare. Ikke lade os forføre af inkompetente offentlige myndigheder, som i deres magtesløshed skaber utryghed og mistillid borgerne imellem. 

Vi ved, at politiet prioriterer opgaverne. Men når politiets væsentligste opgave består i, at finde undskyldninger for ikke at rykke ud når borgerne henvender sig, og de samtidig har så elendige resultater i deres opklaringsarbejde, så må borgerne naturligvis protestere.

Enhver anden virksomhed med sådanne resultater ville blive lukket omgående. Løsningen må blive en kombination af flere ressourcer, både mere kvalificerede politi, men også, at overlade kontorarbejdet til kontorpersonale. Politiets opgave er at være synlige i gadebilledet og sikre lov og orden. En permanent grænsekontrol ville også være et væsentligt bidrag.

kommentarer

Top