Annonce


Unge under 18 år har ordnede forhold i Rødovre Centrum
NY-jobpatruljen02_021211_BP.jpg
HKs jobpatrulje besøgte forleden unge under 18 år i centerets butikker. Her fik de en snak om rettigheder og muligheder med de unge. Foto: Brian Poulsen
ingen problemer Unge under 18 år må højst løfte 12,5 kilo og kun arbejde et bestemt antal timer om ugen. Alligevel findes der masser af forretninger, som især op mod jul driver rovdrift på den unge billige arbejdskraft. Bare ikke i Rødovre Centrum. Her fandt HKs jobpatrulje forleden kun unge med ordnede forhold.

Dagspressen har de sidste mange uger kunne fortælle skrækhistorier om unge mennesker, der arbejder gratis de første tre måneder, ikke får feriepenge, bliver instrueret i at lyve for kunderne, eller lave ting uden den nødvendige uddannelse og sikkerhed.
Ikke mindst i julen, øges presset på unge under 18 år, da de er hurtig og billig arbejdskraft. Derfor besøgte HKs jobpatrulje forleden Rødovre Centrum, som er et af landets travleste indkøbscentre.
“Der var ikke lige så mange unge i job, som der tidligere har været, men dem der var, havde alle sammen gode forhold. Samtidig var de på grund af den store medie- debat bedre oplyst om deres rettigheder end normalt, men der var stadigvæk mange, som ikke havde styr på ting som kunne være vigtige for dem,” siger formand  CISSP exam for ungdomsudvalget i HK Hovedstaden, Camilla Skree-Jacobsen.

Oplysning
“Når man er ung vil man gerne tjene en masse penge, og mærker måske ikke, at man slider sig ned, men skaderne kan komme senere. Derfor er det vigtigt, at man passer på sig selv. Det prøver vi at fortælle de unge som vi møder, når vi laver den slags jobpatruljer,” siger hun.
På forhånd havde jobpatruljen ikke regnet med at finde de helt store problemer i Rødovre Centrum, og som Camilla Skree-Jacobsen siger:
“Så bliver det jo bedre og bedre, jo mere opmærksomme både  350-001 exam arbejdspladserne og de unge er på problemstillingen. Dét hjælper denne slags besøg med.”
Direktør for Centerforeningen, Alex Larsen, glæder sig over udfaldet af besøget.
“Jeg må indrømme, at jeg heller ikke havde forventet andet. Rødovre Centrum er, og skal være et godt sted at komme som kunde og som ansat. Uanset, hvilken alder man har. Derfor er det helt fint, at HK Ungdom laver den slags besøg, så man kan blive bekræftet i sine fornemmelser,” siger han.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top