Annonce


Pige faldt gennem græsplæne og ned i dyb brønd
broend-hul-valhoejsalle02_101111_BP.jpg
Det store hul i græsplænen blev straks efter ulykken afspærret og sikret. Foto: Brian Poulsen
Ulykke Til alt held slap en toårig pige med overfladiske skrammer, da hun igår sank gennem en græsplæne og forsvandt i en tre meter dyb og hemmelig brønd på Valhøjs Allé.

En dagplejemors værste mareridt blev igår til virkelighed, da ét af hendes børn bogstaveligtalt sank i jorden lige foran hende. Den dramatiske scene fandt sted i Valhøjsparken på et stort græsareal mellem to boligkaréer. Dagplejemoderen havde i alt to piger med ude og lege på græsplænen, og de var på vej hjem for at spise frokost, da den ene pige fra det ene øjeblik til det andet forsvandt gennem græsset.    Dagplejemoderen reagerede hurtigt og professionelt i den pressede situation og fik straks tilkaldt hjælp.

Der ankom både ambulance og brandvæsen til ulykkesstedet, og de kunne i samarbejde hejse den kun toårige pige op fra dybet. Pigen blev efterfølgende kørt til observation på hospitalet, og heldigvis slap hun fra faldet i den hemmelige brønd uden de større skrammer.

Annonce

Rødovre Kommune har naturligvis tilbudt dapleje- moren og pigens familie krisehjælp.

“Der er ingen tvivl om, at ulykken har været et stort chok for pigen, hendes forældre og dagplejemoren. Dagplejemoren fortjener stor ros for hendes reaktion – hun gjorde alt det rigtige. Hun sørgede for straks at tilkalde hjælp og berolige pigen, så godt hun kunne”, siger kommunaldirektør i Rødovre Kommune Per Ullerichs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top