Annonce


Månedens Mission: Støt Projekt Tarzan
WEBB_zumba-arrangement-4.jpg
Michael Olesen fra Vild med dans glæder sig til at undervise Rødovres børnefamilier i zumba i anledning af Månedens Mission.
månedens mission Den 26. maj inviterer vi alle til zumba-fest med Michael Olesen fra Vild med dans. Overskuddet går til Projekt Tarzan.

“Tag børnene med på volden.” Sådan lød sidste uges motionsforslag fra Projekt Tarzan. Hver onsdag i maj måned giver folkene bag Rødovres helt eget bevægelsesprojekt et nyt godt tip til, hvordan man kan få bevægelse ind i hverdagen. Vi takker for hjælpen og kvitterer med en kæmpe zumbafest i Viften den 26. maj.
Her kulminerer Månedens Mission i maj med en sjov fest, hvor Michael Olesen fra Vild med dans underviser og underholder Rødovres familier med to timers sjov zumbadans.
Det gør vi for at hylde Projekt Tarzan, som hvert år hjælper børn og unge til at få mere selvværd og færre kilo på kroppen.  Men Projekt Tarzan kunne godt tænke sig at hjælpe endnu flere.
“Vi bruger bevægelsen til at give livsglæde, så derfor er vi rigtig glade for at blive valgt til Månedens Misssion, og vi synes, at idéen om et zumbaarrangement passer rigtig godt til vores projekt. Men faktisk kunne vi godt tænke os at brede budskabet ud til endnu flere borgere, måske ved at hyre en super foredragsholder, der kan inspirere de lokale familier til en sundere livsstil,” siger Michael Evensen fra Projekt Tarzan.
Det synes to af vores samarbejds- partnere, Arbejdernes Landsbank og Kulturhus Viften, er så god en idé, at de har hevet Tv-stjernen Michael Olesen til, så nu mangler vi bare, at børnefamilierne har lyst til at danse med stjernen. Det koster 20 kroner, og pengene giver vi direkte videre til Projekt Tarzan, så de kan arrangere deres eget foredrag en dag, eller bruge dem på en måde så børn og unge i Rødovre får hjælp til bevægelse og selvtillid.
“Egentlig bruger vi bare bevægelse til at give noget glæde. Så kommer det der med at tabe sig nemmere af sig selv. Og begge dele kunne rigtig mange unge i Rødovre have brug for, ikke kun dem i projektet,” understreger Michael Evensen.
I næste uge kommer der også gode råd til kostplanen fra Projekt Tarzan, så glæd dig, mens du måske tager en tur på havetrampolinen, som er denne uges motionsforslag.
Har du en god idé til, hvordan vi får lokket flere med til arrangementet i Viften, så send en E-mail til andre@rnn.dk.

1 kommentar om “Månedens Mission: Støt Projekt Tarzan”

  1. Louise siger:

    Alle tiders ide og min familie skal afsted – men hvad tid er det? Og hvor køber man billetter?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top