Annonce


Et bedre liv i fællesskab
indvigelse-slotsherrensvaenge6_17_181111_BP.jpg
En svær start med nedrivningsproblemer, en hård vinter og en syndflod af regnvejr kunne ikke forhindre Rødovre Kommune i at indvie et helt nyt bofællesskab for blandt andet udviklingshæmmede i fredags. Normalt sker den slags med en række takketaler til alle de involverede og et klip i en rød snor. I fredags blev den tradition udvidet med høje hurraråb og store bjørnekram. Foto: Brian Poulsen
Indvielse Rødovres psykisk og fysisk udviklingshæmmede flyttede i fredags officielt ind i deres helt nye bofællesskab Rødbo.

Mere end 100 fremmødte var med høje hurra og varme kram med til at indvie Rødovres nye botilbud til byens udviklingshæmmede borgere. Takketalerne var som altid lange, for der var mange ting der skulle falde på plads for at Rødbo i fredags kunne blive behørigt åbnet.
Et ekspertudvalg har arbejdet hele året med rammerne, men det er beboerne der nu selv skal fylde dem ud, og give den flotte nye bygning i Broparken liv. Og det har de fortjent,” mener borgmester Erik Nielsen (A).
“Mange af vores udviklingshæmmede havde fået det svært i de eksisterende botilbud, fordi de blandt andet havde svært ved at klare turen på trapperne. Nu har de ikke bare fået nye flotte faciliteter, men også fået dem et sted, hvor der kan opstå en synergieffekt med de mange andre tilbud der er på Broparken, med Frivilligcenter, dagcenter og så videre,” siger Erik Nielsen.

Fornuftig beslutning.
Han forventer samtidig, at Rødbo på sigt vil få en positiv indvirkning på økonomien.
“Hospitalerne udskriver vores borgere hurtigere og hurtigere. Hernede vil der nu være mulighed for, at man får den hjælp og træning man har brug for, hvis man skal undgå en genindlæggelse. Det er både bedre for den enkelte og for fællesskabet,” siger Erik Nielsen.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top