Annonce


Erik Nielsen: “Det er lidt vemodigt”
WEB_Evakuering4_01012007-BH.jpg
Hundredvis af beboere blev evakueret tilbage i 2007. På søndag bliver de to højhuse jævnet med jorden. Det forventes at sprængningstidspunktet bliver omkring middagstid. Foto: Arkiv
højhuse Når de to højhuse i Kærene på søndag skal sprænges, bliver det startskuddet på en stor byfornyelse af Rødovre Syd. "Der er en spændende fremtid efter højhusene, men det er også vemodigt at højhusene nu forsvinder, for de har været hjem for rigtig mange mennesker," siger borgmester Erik Nielsen.

Borgmester Erik Nielsen kan stadig huske, da han den 1. januar 2007 blev ringet op og bedt om at tage stilling til, om man skulle evakuere beboerne i de to højhuse i Kærene på grund af sammenstyrtningsfare.
“Jeg havde lige sat mig til rette i sofaen med en cola efter en god nytårsaften, da jeg blev rin-get op fra beredskabet. Resten af dagen var jeg nede ved højhusene, for det var vigtigt for mig at jeg var til stede når beslutningen skulle træffes,” sådan gengiver borgmester Erik Nielsen den januarmorgen i 2007, hvor han gav grønt lys til at tømme to højhuse for beboere.
På søndag styrter de så i grus. Mere end fem år efter at de blev landskendte i medierne. Erik Nielsen glæder sig til at se, hvad fremtiden kommer til at byde på i Rødovre Syd. Først skal sprængningen på søndag dog overstås. En sprængning som Erik Nielsen kalder vemodig.
“Det har været et hjem for rigtig mange menne-sker, så det er lidt vemodigt at det snart er slut. samtidig var de højhuse nogle af de fundamenter vi byggede Rødovre op omkring, så det er også lidt af Rødovres historie der skal sprænges,” siger Erik Nielsen. 

En ny start
Der skulle gå mere end fem år fra højhusene blev evakueret til de fik de fik deres endelige dødsdom. På søndag bliver det sidste punktum sat i historien om de to højhuse i Ruskær og Agerkær, men selvom et punktum som oftest markerer at man er kommet til slutningen, så er det ikke tilfældet i historien om højhusene i Kærene.
Sprængningen på søndag er nemlig samtidig startskuddet til en ny begyndelse for hele Rødovre Syd. 
“Jeg er glad for, at vi endelig kan få husene væk og at vi har en plan klar for hele området. Jeg er sikker på, at området bliver rigtig attraktivt at bo i, når det bliver trimmet til nutidens standarder. Der er med andre ord en lys fremtid efter højhusene,” slutter Erik Nielsen.

Annonce

1 kommentar om “Erik Nielsen: “Det er lidt vemodigt””

  1. Janni Kjær Jensen siger:

    Hej

    Jeg tror vi er mange der glæder os til byfornyelse i Rødovre syd. Jeg er selv beboer i Kærene, og glæder mig til det bliver gjort til et mere atraktivt sted…Jeg er også en af dem der håber der bliver bygget ejerboliger, eller andelsboliger i stedet for flere lejerboliger…Da det er en faktor der kan ændre kvarterets rygte…Det kunne også være dejligt at flytte til noget der er mere tidsvarende!

    Med venlig hilsen

    Janni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top