Annonce


Rødovre har ekstra tilsyn med sociale institutioner
WEB_bertil.jpg
Rødovre Kommune fører ud over det lovpligtige tilsyn, altid et ekstra uanmeldt tilsyn med byens sociale institutioner. Foto: Red.
tilsyn Unødvendig og ulovlig magtanvendelse, rod i regnskaberne og psykisk terror mod børn og unge er bare nogle af de anklager der i disse dage hagler ned over den ellers Tv-roste institution Solvang. Det har fået Folketinget til at kritisere kommunernes manglende tilsyn med de sociale institutioner. I Rødovre har man dobbelt så mange, som loven foreskriver.

I kølvandet på den raserende debat om kommunernes manglende tilsyn med de sociale døgninstitutioner, var det spændende at undersøge om Rødovre Kommune levede op til lovgivningen. For ældreområdets vedkommende kræver det ifølge serviceloven mindst ét tilsyn om året. Og det kunne måske godt have været tilstrækkeligt, mener formand for Social- og Sundhedsudvalget, Britt Jensen (A).
“Vi laver så et ekstra tilsyn, hvor vi knytter både en lang række af faktuelle ting på. Hertil kommer ret omfattende samtaler med borgerne, brugerne, personale og ledere på stedet,” siger hun.
Udover kommunens to tilsyn, gennemfører embedslægeinstitutionen også deres eget.
Og den rettidige omhu er ikke noget, der ændrer sig med alderen. Også på Børne- Ungeområdet har Rødovre Kommune i mange år ført ekstra tilsyn med institutionerne.
“Vi har valgt at lave et ret stort tilsyn med alle vores sociale institutioner, og gør det efter samme koncept med både anmeldt og uanmeldt tilsyn. På den måde er tilsynet dels meget grundigt, og dels er det ensartet på alle institutionerne. Derfor kan vi sammenligne alle institutionerne, og vi kan også følge med i udviklingen fra besøg til besøg,” siger Britt Jensen og tilføjer
“Ja, faktisk har vi valgt også at føre tilsyn med hjemmeplejen, selv om det ikke er lovbestemt.”

Hvordan foregår de uanmeldte besøg?
“Tilsynene gennemføres af socialfagligt personale, som ikke har nogle former for relationer til den pågældende institution. De har et stort spørgeskema med, der omhandler alt fra fysiske rammer, pædagogik, faglighed, brugernes tilstand, sundhed, mad, hvordan er miljøet og tilstanden på stedet, trives borgerne og meget meget mere. Er der noget som ikke er som det bør være,” siger Britt Jensen.

Annonce

Hvad sker der efter besøget?
“Det tager mange timer at komme igennem tilsynet. Hvis der er noget tilsynet ikke er tilfreds med, så tages der aktion med det sammen og så kommer tilsynet tilbage. På baggrund af rapporten fra besøget kommer der endnu et besøg, hvor der følges op på rapporten og gennemføres samtaler med brugerne fx. om, hvordan det er at bo på institutionen, hvordan er personalet, får man ordentlig mad, er plejen tilfredsstillende, er der noget man gerne vil have lavet om. Herefter tales med personalet og ledelsen. På plejehjemmene deltager også formanden for Pårørenderådet der kan supplere,” siger hun og understreger, at alle iagttagelser kommer med i en rapport.
I 2011 viser denne ret omfattende rapport, at tilsynet ikke gav anledning til store bemærkninger. Hvad skal der egentlig til, før kommunen reagerer?
“Jeg tror ikke man kan opstille en firkantet tjekliste over, hvad der skal til. Tilsynet skal kunne se og høre om der er noget galt. Raporterne er så omfattende, at vi får et fantastisk godt indblik i dagligdagen, og vi kan med det samme se, om der har været noget, der skulle tjekkes op på og så er det i øvrigt allerede sket og beskrevet i rapporten. Det kan fx. være, hvis tilsynet har syntes, at en borger manglede et eller andet. Eller at der skulle følges op på et liggesår, genoptræning eller sådan noget. Det kan godt forekomme i en rapport,” understreger Britt Jensen. Det tilsynet (og efterfølgende politikerne) især kigger efter, er om borgerne får den behandling de har krav på og om loven følges, om der er svigt – og det er så udfra det, at rapporten konkluderer om plejen, behandlingen og omsorgen på stedet er tilfredsstillende og følger loven.

Man hører om mange sager med kommunalt svigt i disse år. Hvor sikker føler du dig på, at tilsynene med institutionerne er nok?
“Jeg tror tilsynets tilrettelæggelse og volume gør, at vi rent faktisk kan føle os ret sikre på, at tingene er som de skal være i Rødovre. Det faktum, at tilsynet kommer flere gange, har lange samtaler med både borgere og personale, der senere følges op på med møde på stedet gør, at det er svært at skjule noget. På Rødovre ungdomspension taler tilsynet fx. alene med de unge for at høre, hvordan de har det, om der er noget, som ikke er som det skal være, om de er kede af noget, hvordan det går med skolen og meget andet,” understreger Britt Jensen og forklarer, at det forholder sig på samme måde med tilsynet på plejehjem og i hjemmeplejen.
“Så alt i alt er jeg ret godt tilfreds med vores tilsyn i Rødovre – især de indgående samtaler med borgerne / brugerne, personale og ledelse gør, at jeg tror vi kommer ned i materien. Jeg får virkelig et rigtig godt indtryk af den pågældende institution via de indgående rapporter og referater fra samtalerne, at jeg følger mig godt rustet til at vurdere tingenes tilstand. Og sådan skal det også være. Det er vigtigt, at vores borgere kan være trygge og sikre på, at Rødovre gør alt, hvad der skal til for at tingene er i orden på de sociale institutioner. Det er et stort ansvar der hviler på vores skuldre og det ansvar skal vi tage på os med ydmyghed.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top