Annonce


Kæmper mod nedrivning
WEB_damhus-tivoli11_260611_.jpg
For tiden er der en underskriftindsamling igang mod nedrivningen af Damhus Tivoli. Foto: Brian Poulsen
Damhus tivoli På kun én time lykkedes det i sidste uge energiske Fritz Degner at få mere end 100 underskrifter mod nedrivningen af Damhus Tivoli.

Mens mere end tyve personer skriftligt allerede har givet deres holdning til kende på rnn.dk, er den forestående nedrivning af Rødovres ældste og eneste forlystelsespark gået de fleste ramt forbi.
På Frederiksberg skulle en af forkæmperne for Damhus Tivolis bevarelse, dog ikke bruge mere end 60 minutter på at få 100 underskrifter mod en nedrivning i hus.
“Ja det gik rigtig hurtigt, alle har et minde fra det gamle tivoli,” siger Fritz Degner, som spændt afventer resultatet af en indsamling foran Rødovre Centrum.
“En meningsfælle ville høre borgerne foran Rødovre Centrum, hvad de mente om en eventuel nedrivning, og hvis de var imod, ville han så spørge om de ville være med i en underskriftindsamling. Det har jeg en formodning om, at rigtig mange vil,” sagde Degner i sidste uge.
Han understreger, at de mange underskrifter vil blive afleveret på borgmesterens skrivebord i denne uge, hvis der altså er nok til, at det bør gøre en forskel.
“Hvis vi på et par dage nærmer os 1000 underskrifter, tager jeg det som et tegn på, at kommunen bør overveje fremtiden for Damhus Tivoli igen, men nu må vi se, hvor mange, som har skrevet under i Rødovre. På Frederiksbergsiden var der i hvert fald mange, som gerne ville bevare det historiske sted for børnefamilierne frem for at få noget nyt betonbyggeri ind,” slutter han.

12 kommentarer om “Kæmper mod nedrivning”

  1. ove bertelsen siger:

    damhus tivilo er et kulturcenter i rødovre

  2. ove bertelsen siger:

    damhus tivoli skal ikke rives ned men bevares

  3. Forundret siger:

    Er meget forundret over Fritz Degner kæmper for noget han ikke selv benytter. Damhustivoli er dødt. Så kunne kommune måske overtage driften og den renovering der er tiltrængt. Der er ingen normale privat mennesker der vil smide penge efter Damhustivoli. Kan udemærket forstå ejerne vil bygge lejligheder. Så kan det måske dække det tænkelige underskud der har været i mange år.

  4. Morten siger:

    Tja Erik Nielsen vil hellere have flere boliger så han kan få flere vælgere til sit pampervælge.

    Håber f…. snart at vi slipper for det “røde” fjols, som kun sidder der for at rive penge hjem til sig selv.

    I burde alle lige se alle de bestyrelser han sidder i. Man kan spørge sig selv og det er Rødovre eller bestyrelserne han svigter, for så meget kan du ikke nå.

  5. anders hørby siger:

    damhus tivoli er et kulturelt åndehul,for alle inclusive byens borgere,det skal moderniseres så det bliver et mere attraktivt sted for lidt større børn,samt for unge mennesker,der er jo ingen grund til at jage ungdommen til københavn,blot for at bevare rødovre som en forstads sove kommune

  6. Frits Degner siger:

    Et svar til “Forundret”, der ikke vil/tør nævne sig ved navns nævnelse. Du burde have læst alle indlæggende vedr. Damhus Tivoli, før du udtaler dig. Jeg er kommet i Damhus Tivoli i 47 år, så jeg ved hvad jeg taler om. Læs indlæggene, ellers er jeg også “forundret” over din manglende indsigt i sagen.

  7. Bo Helsted siger:

    Frits Degner – jeg forstår bare ikke helt, hvorfor du synes at kommunen skal \”redde\” Damhus Tivoli. Det er et aktieselskab, og drives som enhver anden forretning. Skulle kommunen også redde en iskiosk eller en autolakerer, der mangler kunder pga. forældet udstyr ? Damhus Tivoli har haft sin tid, hvor folks verden var mindre, og man ikke forlangte så meget af en forlystelsespark som idag. Tænk på, hvor meget Tivoli i København må fornye hvert år, og hvor mange kunstnere de har vist, f.eks. med Fredagsrock. Da jeg flyttede til Rødovre var der stadig et stort publikum til brevdue-banen, som jo kan siges at være \”den lille mands travhest\”. Men befolkningsunderlaget er ændret, og arbejderkvarterer er idag beboet af det bedre borgerskab. Det tror jeg ikke at nok så megen støtte kan ændre på.

  8. Morten siger:

    Hvorfor ikke starte en forening som kan drive det videre, med frivillige og med støtte fra fonde. Ja der er dødt, men man gør absolut intet for at fornye sig…

    Man kunne lave julemarked, efterårsfest ( i efterårsferien) og meget mere

  9. Bo Helsted siger:

    Morten, det er da en sympatisk ide, men du glemmer at Damhus Tivoli ligger på en meget attraktiv grund ned til søen, der er adskillige millioner værd. Mon ikke gerne ejerne nu gerne vil have dem indfriet efter at have sat penge til i nogle år? Det var jo ejerne, der startede hele denne artikelserie, ved at melde ud at de ville sælge; sikkert ikke uden en tanke om at det var gavnligt at sondere markedet, og måske rokke ved de byggerestriktioner, der gælder for området. Kan man få en stemning op, om at det er et godt projekt med boliger og kyssebænke (ja, tænk, det sagde de…) så vil kommunen måske spytte lidt i kassen? Det er meget sjovt med folks romantiske minder fra tivoliet, men jeg synes at man skal gøre sig helt klart at det er en privat handel, mellem private købere og sælgere vi bliver vidner til. Kommunen har børnehaver, skoler, ældrecentre, veje og alle mulige andre fornuftige ting at bruge skattekronerne til.

  10. Frits Degner siger:

    Bo Helsted – Jeg underes lidt over dit indlæg, med mindre du er venner med ejerne af Tivoliet. Du skriver om Kommunen skulle redde en iskiosk eller en autolakerer. Du kan ikke sammenligne Damhus Tivoli med førnævnte. Damhus Tivoli er en historisk perle, med Danmarks ældste børnekarrusel samt restaurant \”Dueslaget\” der er bevaringsværdigt. Tivoliet har ligget der i snart 80 år, og der skal det blive liggende.

    Vi er rigtig mange der kommer/har kommet i Damhus Tivoli, p.g.a. hygge, billige forlystelser m.m. Børnefamilierne boltre sig derude, da det er alt for dyrt at tage på Bakken og Tivoli. Vi er også rigtig mange fra Frederiksberg der besøger Damhus Tivoli. Grunden til det svigtende besøgstal og den svigtende omsætning er den dårlige stand Tivoliet er i. Det begyndte for 10 år siden, at ejerne lod det forfalde bevist, for at kunne bygge en betonklods. Så det har intet med befolkningsunderlaget af gøre. Du skriver Rødovre før var arbejderkvarter og det nu er, det bedre borgerskab der bor i Rødovre. Lige til din orientering, det bedre borgerskab kommer også i Damhus Tivoli.

    Borgmesteren der selv er fra et \”arbejderparti, der går for at hjælpe de små i samfundet, der skulle han netop tænke på de børnefamilier der kommer i Damhus Tivoli og morer sig for en billig penge.

  11. Bo Helsted siger:

    Kære Frits – jeg er ikke venner med ejerne, men bor – i fredelig sameksistens – lige ved siden af tivoliet. Nu kan man jo have forskellige mening om dette og hint, men jeg synes ikke at tivoliet er en historisk perle, men selvfølgelig et stykke kulturhistorie på godt og ondt. Jeg kan godt lide at der er loppetorv i weekenden, og de barakagtige bygninger har da bestemt charme, ligesom Dyrehavsbakken i Klampenborg har. Nu ved jeg ikke hvor længe siden det er, at du er kommet jævligt i tivoliet (du beskriver jo hvordan du er uvenner med de nuværende driftsansvarlige), men der er ikke så mange gæster mere, og efter flere forpagterskifter er også Dueslaget ramt af publikumssvigt, efter hvad jeg kan bedømme (da Johnny Viskum var forpagter, kunne jeg ofte have besvær med at komme ud fra min egen indkørsel pga. parkerede biler).
    Nu er det med at opdele befolkning i grupper altid meget generaliserende, men jeg er helt sikker på at boligboblen eller hvad man nu kalder de voldsomme stigninger i husenes værdi i Rødovre, han ændret befolkningssammenhængen. Der kom mange ældre borgere i tivoliet, da jeg flyttede til Rødovre for godt 20 år siden, og spillede på duerne og tog en tur i radiobilerne, sammen med familien. Det gør der bare ikke mere. Det eneste der er gang i, er spillehallen, hvor pensionister trækker i enarmede tyveknægte og andre automater. Det virker lidt sørgeligt på mig, men igen – hver sin smag.
    Børnekarruselen, som bestemt er et klenodie, er dækket af pressening, og trænger til en kraftig overhaling. Men hvis der ikke et betalende publikum til den, tror jeg ikke det sker. Og som skatteyder og bruger af kommunens institutioner og tilbud, synes jeg ikke det er rigtigt, hvis forfejlet drift skal reddes af kommunens kasse. Ærligt talt. Det bliver uden min stemme.
    Hvad angår din skrækvision om en betonklods, vil jeg anbefale dig at læse lokalplanen for området, der ikke tillader højt byggeri, og – heldigvis – har mange andre restriktioner. Man kan så bare håbe på, at kommunen lever op til sin pligt, og håndhæver disse krav til et evt. fremtidigt byggeri.

  12. Frits Degner siger:

    Kære Bo – Tak for dit venlige indlæg. Det glæder mig du syntes Tivoliet har en charme.

    Jeg kan fortælle dig, at efter de “nye” ejere kom til, er der overhovedet intet sket i Tivoliet. De har lade det forfalde så meget, at der er blevet givet grønt lys for de kan bygge en betonklods. Som jeg ser det, er der spekuleret i, at rive Tivoliet ned, til fordel for en betonklods. Det er ren og skær spekulation fra ejernes side. Jeg skriver et indlæg i Rødovre Lokal Nyt inden længe, der kommer jeg med en ide, så vi kan beholde Damhus Tivoli, så der ikke er nogle der lider et økonomisk tab.

    Du skal være klar over at lokalplaner er til for at overskrides, det er sket mange gange før. Så jeg tvivler på Kommunen overholder sin pligt. Der er desuden ekstremt meget betonbyggeri i Rødovre. Tænk på de betonklodser der stod og svejede, så de var nød til at rive dem ned. Hvad skal i med flere betonklodser? Næ lad os beholde de få historiske steder der er tilbage.

    Du skulle prøve at gå ind på indlægget der hedder, sidste tur med karrusellen, der kan du under indlægget, læse om Rødovre borgeres mening om en nedrivning af Tivoliet.

    Nu skal du og jeg ikke diskutere dette mere, men jeg er mere end villig til at tage en seriøs drøftelse af problemet pr. telefon. Du kan få oplyst mit telefonnummer hos Rødovre Lokal Nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top