Annonce


Bilkirurgen fra Islev
WEB_rmc-motor-1.jpg
Indehaver af RMC Motor, Flemming Sylvest, viser her den avencerede CNC Fræser Den kan slibe indenfor en tolerance på 3/1000 mm. Foto: Red.
biler Du kender ham højst sandsynligt ikke, men det er måske hans skyld, at du er godt kørende. Flemming Sylvest reparerer bilmotorer og tager over, når opgaven bliver for kompliceret for et traditionelt autoværksted.

På Hvidsværmervej i Islev driver Flemming Sylvest firmaet RMC Motor sammen med sin kone Conni Plitcha. Det har de gjort i en halv menneskealder. RMC Motor er et autoværksted, men ikke i traditionel forstand. Her kan man hverken få skiftet hjul eller påmonteret ny udstødning.   
Flemming Sylvest udfører alle former for motorreparationer og han har specialiseret sig i at udskifte og udføre reparationer af topstykker. Selv kalder han virksomheden for et niche værksted.
“Der er ikke mange værksteder der har det rette udstyr og maskiner til at lave disse reparationer. Det kræver det rette udstyr, når man skal lave disse motor-operationer. Jeg har en specialmaskine som jeg er ene om at have i hele Skandinavien og jeg vil tro, at vi kun er 15-20 tilbage på landsplan, der kan foretage disse former for reparationer,” forklarer Flemming Sylvest.

10.000 topstykker
Nichebranche eller ej. Der er stadig mange biler der skal have stiftet topstykke. Sidste år rundede RMC Motor således topstykke nr. 10.000.
“Vi kan gå ind og planslibe og bearbejde alle topstykker, også selvom fabrikanter siger man ikke må. Jeg har en avanceret maskine fra Frankrig der gør det muligt og det har også betydet, at vi har kunder fra hele landet og sågar USA,” fortæller Flemming.

Annonce

Ingen biler på værksted
RMC Motor reparerer både motorer for virksomheder og private, men i modsætning til andre autoværksteder, så kommer der ingen biler ind på værkstedet.  
“Vi laver motordele fra alt lige fra Ferrarier, Bentleyer og Maseratier til hverdagsbiler som Opel og Peugeot. Vi modtager kun de enkelte motordele der er beskadiget, så vi har ingen Ferrarier holdende hernede. Desværre,” griner Flemming.
Udover de manglende røde sportsvogne, er det også begrænset, hvor meget korrespondance RMC Motor har med kunderne. Mange af dem ved faktisk slet ikke, at Flemming Sylvest er skyld i at de er godt kørende igen.
“Vi har selvfølgelig private kunder der kommer og få lavet deres motor hos os, men mange af de motorer vi reparerer får vi fra andre autoværksteder, der ikke selv har mulighed og udstyret til at lave reparationen. De sender derfor motordelene videre til os, og derfor er der mange bilejere der har fået lavet deres bil hos os uden de ved det,” slutter Flemming Sylvest.
Man kan læse mere om RMC Motor på www.rmc-motor.dk

1 kommentar om “Bilkirurgen fra Islev”

  1. top stykker til Marstalmortor 6heste hvad er prisen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top