Annonce


Leon gjorde det umenneskelige
kraeftindsamling_46_250312_BP.jpg
I den gode sags tjeneste tilbagelagde Leon Skriver Hansen 204,5 kilometer på løbebånd på 24 timer. En kraftpræstation der betyder, at han nu er indehaver af Danmarksrekorden i 24-timers løb på løbebånd. Udover rekorden kan Leon også glæde sig over, at have samlet næsten 45.243 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse indsamlingen. Foto: Brian Poulsen
indsamling Leon Skriver Hansen havde timingen i orden, da han søndag kl. 11.40 slog Danmarksrekorden i 24-timers løb på løbebånd. Rekorden kom i hus 20 minutter før tid og Leon kunne derfor med ro i sindet og syre i benene bruge de sidste minutter på at udbygge den eksisterende rekord fra 202,399 km. Til slutresultatet 204,5 km.

Leon Skriver Hansen blev klappet ind over ‘målstregen’ af et talstærkt publikum i Balance Club, da han søndag kl. 12.00 satte sine sidste fodaftryk på det løbebånd der siden lørdag formiddag kl. 11.00 havde været hans ‘partner in crime’.
Leon havde overskud til at smile, da det vanvittige projekt endelig var slut, men der var også god grund til smil. Leon slog den eksisterende danmarksrekord med over to kilometer og han kan derfor smykke sig med titlen som indehaver af den nye rekord i 24-timers løb på løbebånd.

45.243 kr
Kræftens Bekæmpelse jubler også over kraftpræstationen. Leon Skriver Hansen løb til fordel for landsindsamlingen til kræftens Bekæmpelse og i de sidste par uger har virksomheder og privatpersoner kunne donere penge for hver kilometer Leon tilbagelagde.

Annonce

Stor tak til alle
Rigtig mange sluttede op om løbeprojektet og det endelige beløb blev på hele 200,50 kr. for hver kilometer Leon løb. Et beløb der sammen med indholdet i en indsamlingsbøsse, som Leon havde stående foran sit løbebånd under de 24 timer, udgjorde hele 45.243 kr.
“Jeg vil gerne sige 45.243 gange tak til jer alle sammen. Både jer som heppede med på Face- book, jer der kom og heppede og løb med. Og sidst men ikke mindst til dem som støttede økonomisk. 45.243 kr.! Det er over al forventning. Tusind tak alle sammen,” udtaler Leon Skriver Hansen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top