Annonce


Sidste tur med karrusellen
WEB_damhus-tivoli1_121009_B.jpg
Damhus Tivoli skal måske rives ned og erstattes med boliger. Hvad synes du der skal ske med tivoliet? Deltag i debatten på vores gratis hjemmeside rnn.dk og giv din mening til kende. Foto: Brian Poulsen
Nedrivningsplaner Det afdankede Damhus Tivoli skal måske rives ned og erstattes med boliger.

Damhus Tivoli skal rives nedDet mener borgmester Erik Nielsen og medejer af tivoliet Tommy Wessman i hvert fald. Frits Degner er kommet i tivoliet i 46 år og han vil kæmpe for den lille oase. “Det er et af Rødovres sidste historiske steder,”   siger han.

I starten af 1930’erne begyndte Rødovre at få besøg af et omrejsende tivoli. Hver sommer slog de sig ned i området omkring Damhussøen og i 1936 blev tivoliet fastboende. Damhus Tivoli var født og lige siden har det 14.000 kvadratmeter store tivoli haft til huse ved indgangen til Rødovre.
Tivoliet har i årtier fungeret som en herlig oase for børnefamilier og spillefugle. Restauranter, karruseller, spillehallen og billige forlystelser har siden de gode gamle dage i slutningen af 30’erne dannet ramme om det lille tivoli i Rødovre.
Et skrantede helbred har dog forvandlet det ellers så hyggelige tivoli til et forladt og afdanket forlystelsessted. Alt trænger efterhånden til en klat maling og tivoliets kritiske tilstand har nu fået medejer af Damhus Tivoli, Tommy Wessman til at trække stikket.

Annonce

Kyssebænke
Han ønsker ikke at bevare området som tivoli og forlystelsessted og vil derfor rive en stor del af tivoliet ned, med henblik på at opføre boliger.
“Intet ligger fast endnu, men det er i den retning det går,” siger Tommy Wessman og fortsætter:
“Vi vil gerne lave en stor del af tivoliet om til et rekreativt område med boliger. Området skal være åbent for alle og der skal være joggestier og kyssebænke med adgang til Damhussøen,” fortæller Tommy Wessman, inden han understreger, at Damhuskroen selvfølgelig ikke skal rives ned.
Historisk sted. Frederiksbergborgeren Frits Degner er kommet i Damhus Tivoli i mere end 45 år. Han mener heller ikke, at tivoliet kører optimalt, men at lukke det historiske sted er ifølge ham en katastrofe.
“Det bliver et kæmpe tab for Rødovre Kommune, hvis man vælger at rive tivoliet ned. Det har stor historisk værdi og en af de få historiske steder der ikke er blevet revet ned til fordel for beton,” forklarer Frits Degner, der i stedet håber på at man lave Damhus Tivoli til et kommunalt projekt.
“Tivoliet kører ikke særlig godt rundt, men det kan man lave om på. Kommunen kunne f.eks. købe stedet og sende tømrere, murere og malere i aktivering i tivoliet og på den måde være med til at gøre det attraktivt,” samtidig skal der en ny daglig leder til, så der igen kommer ordentligt styr på det hyggelige tivoli,” siger Frits Degner, inden han tilføjer:
“Der kan sagtens ske noget positivt med Damhus Tivoli, hvis blot kommunen viser lidt velvilje,” spår han.

Ny lokalplan
Damhuskroen er bevaringsværdig ifølge kommuneplan 2006 – 2018, og den gældende byplanvedtægt fastlægger området til forlystelse. Der skal derfor ændres i lokalplanen, hvis planerne om opførelsen af boliger skal blive en realitet.
“Damhus Tivoli er fyldt med nostalgi, men det bliver ikke brugt. Tiden er løbet fra Damhus Tivoli,” forklarer borgmester Erik Nielsen og fortsætter:
“Hvis tivoliet skal rives  ned, skal der laves en ny lokalplan der skal sendes i offentlig høring. Og så kræver det, at kommunalbestyrelsen i sidste ende siger ja,” forklarer Erik Nielsen.

Hvad skal der ske med Damhus Tivoli? Deltag i debatten på vores gratis hjemmeside rnn.dk og giv din mening til kende.

39 kommentarer om “Sidste tur med karrusellen”

  1. marianne johansen siger:

    har læst at Vores Alles sammens Damhustivoli, står for at blive lavet om til
    ejerlejligheder . Har boet i området hvor det var en dejlig tur at komme over at få en is med sine forældre, og senere komme med børnebørn som havde stor fornøjelse at drøne rundt og så var det noget der ikke kostede en formue, ja alle
    kunne være med. Kan ikke forstå at dette forlystelseshus/park ikke er fredet, for man kan jo ikke sige Damhussøen, uden der bliver spurgt Damhustirvoli, og det ville da være kedeligt hvis Rødover lukker for en sådan en trækplas, det er kedeligt alt skal gå op i ejerboliger og kroner og ører, hvor bliver hyggen af.?? venligst bruger af Damhustirvoliet gennem årtier. m.johansen.

  2. Rødovre og Danmark bør bevare det hyggelige Damhus Tivoli – hvor man finder Europas ældste Karusel, god mad og en masse forlystelser. Der er gratis adgang og ofte gratis underholdning om søndagen. Vi er en stor klikke der mødes en gang årligt med koner, kærester, børn, elskerinder osv. Men mange af os kommer også på hverdage til en stille oplevelse.

  3. Evt. lukning af Damhus Tivoli…. Det er da det mest tåbelige jeg har læst, det må være en Aprilsnar? Lad – kommunen overtage – hvis råd. Damhus Tivoli er udover Damhus Kroen, det absolut første man møder i Rødovre, når man kommer fra Kbh. Vi har lige her omkring Damhustorvet rigeligt med mursten og beton! Som Frits Degner udtalte i artiklen – lad de stakkels unge mennesker, istedet for ligegyldig aktivering, kan deltage i opfriskning af Damhus Tivoli. En institution man ikke bare kan lukke til fordel for beton!

  4. Hendricke Bjørnø siger:

    Damhus Tivoli ligger simpelthen på en af byens smukkeste pladser. Og hvor er det synd, at der så skal ligge sådan en rodebunke. Afdanket er lige det rigtige udtryk. Det kunne være et sted, hvor mange flere kunne få glæde af den fine beliggenhed, end det er tilfældet nu. Og det kunne være en fin “indgang” til Rødovre kommune. Men det skal være den rigtige løsning og ikke en “hovsaløsning” som Damhus Torvegård blev det. Der var planen jo liberale erhverv og kun boliger på anden sal, søjlegange, lindetræs alleer og lys sandstens facade… men som alle ved blev det en helt anden løsning.
    – Smukke ejerboliger i en slags parkanlæg med tilhørende “kyssebænke” lyder da fint 🙂

  5. Janne Hoffmann siger:

    Damhus Tivoli bør bevares, men trænger til en kærlig hånd, det er der vist ingen som er uenige i.
    En rodebunke? Jeg synes, at der bliver gjort meget for at holde tivoliet pænt og ordentligt i sæsonen, men det er klart at i vinterperioden bliver der ikke ordnet dagligt, men det gør der jo heller ikke i andre sommerparker. Vi har været i Damhus Tivoli i rigtig mange år, og hører hvert år at gæster siger at det er et skønt sted hvor der er plads til alle. Det er rigtig dejligt at høre når gæsterne er glade og det sætter vi stor pris på.
    At mange flere kan få glæde af Tivoliet’s område hvis der bliver lavet lejligheder og grønne områder er for mig helt uforståeligt. Jeg synes i stedet, at borgerne i lokalområdet forsat skal bakke op om Damhus Tivoli, for så kan det jo være at der vil blive råd til en bedre vedligeholdelse af haven på sigt.

  6. Rune Nielsen siger:

    Jeg og min familie er kommet i Damhus Tivoli siden jeg var barn og elsker det sted. Der er masser af beton i Rødovre vi har ikke brug for mere. Rødovre kommunene spilder hvert år millioner på overflødige projekter. Et godt eksempel er en mange million dyr brolægning (parkeringspladser) af nyttegaver foran Rødovregård. Totalt spild. Bare 1/10 af dette beløb kunne anvendes til at shine vores unikke Damhus Tivoli op. De “ønskede” Damhus blokke kan med fordel opføres hvor de to nedrivningsdømte højhuse befinder sig. Hvem vil samle underskrifter ind mod de ubehagelige planer om af forfladige Rødovres fremtid uden et Tivoli en dejlig oase, der giver folk livskvalitet og modvirker frustration / kedsomhed / kriminalitet. Er dette S politik ????

  7. Damhus Tivoli et vidunderligt symbos på dansk hygge med udendørs servering, kyssebænke, scene, gratis forlystelser og fede billige betalings-forlystelser. Ejerene har tjent millioner hvert år på den store spillehal men nu vil man tjene endnu flere millioner – ved at bygge boliger. NEJ TAAAK. Lad os fælles stoppe ødenlæggelsen af en fin dansk perle – med masser af potentiale. Rødvovre kommune øsler penge bort mange steder, Islev Torv, Renovering af Islev n(ye) bibliotek, Røovrevej og foran den gamle Rødovregård. Lad os skabe nogle arbejdesplader til de unge arbejdsløse i Damhus Tivoli som trænger til en kærlig hånd.

  8. Damhus Tivoli skal også opleves af mine børn – et dejligt sødt sted. Det skal bestå 🙂

  9. Jeg mener at grunden til at tivoliet er blevet øde, og misligeholdt er at ledelsen Ikke har evnerne til at drive stedet.
    Og at ledelsen bærer det fulde ansvar for at tingne går som de går
    Man vil ikke investere i noget som helst der koster penge
    Selv små børn ved jo at det koster penge at tjæne penge hvis man har
    Et firma som man ønsker skal give et overskud
    Det kan jo også tænkes at det er en bevist hanling fra ejernes side at tivoliet Skal køres i graven
    Da man tænker på profit og ikke andet
    Hvis man kan få lokal planen ændret for tivoliet
    Så jeg håber at byrået i rødover strammer sig an og stæmmer med hjærte Og fornuft og ikke retter ind efter by kongen i denne sag
    Jeg har selv arbejdet i damhus tivoliet i en del år
    Og ved hvordan tingne bliver drevet der
    Jeg mener ikke at danmark har råd til at miste et tivoli mere da der er så få Tilbage

    Kristian Kjørnæs Rasmussen
    Bollerup 3306
    273-94 Tomelilla
    Skåne-Sverige

  10. Jørgen Jensen siger:

    Som ny tilflytter til kommunen, er det med vemod jeg læser, at man evt. har til hensigt, at nedlægge Damhus tivoli og bygge boligere på området. Jeg er enig i, at tivoliet ikke er det mest attraktive område fornuværende og tildels ikke særlig profitgivende, men Jeg synes man skulle begynde at tænke noget mere innovativt, istedet for, at tænke profit og nye boliger.
    Storkøbenhavn er snart plasteret til med boliger og butikcentere på hver en grøn plet eller oase.
    Istedet skulle man måske tænke på hvad der kunne være attraktivt for Rødovres bogere og andre, og samtidige profitgivende.
    Denne lille vidunderlige plet (Damhus Tivoli) kunne blive et attraktivt område for børnefamilier, unge, og ældre som kan få glæde af evt. cafe, legeplads, græsareal og toiletter med direkte adgang til sti systemet fra damhussøen. Det ville samtidige give konkurence til den nuværende cafe i den modsatte ende af damhussøen, hvor priserne er himmelhøje.

  11. Mogens Lind siger:

    Damhustivoliet skal selvfølgelig bevares. Ingen tvivl om dette. Man bør måske se på området ved Damhussøen, Tivoliet og Damhus engen, som et grønt og bevaringsområde, hvor børn forældre , løbere hundeluftere kan gebærde sig. Det er et godt spisested, man spiser godt på Dueslaget så lad da en frisk renovering, via kommunens hjælp, komme igang så et gammelt Dansk kultur liv atter kan genopstå.
    Måske er det Borgmesteren og Tivoli ejeren der bør udskiftes.

  12. Irene Nielsen siger:

    Det må da være en APRILSNAR….!!! Man river da ikke sådan noget Rødovre historisk noget ned…. det ville da være synd og skam..!! Men jeg tror nu også stadig at det er en APRILSNAR…!!

  13. katrine kamph siger:

    – Bevar Damhus Tivoli –

    Der er ingen tvivl om at krisen har været over os her i Danmark. I takt med at der er mindre penge til fornøjelser for den almindelige borger, er det blevet svære for små virksomheder at løbe rundt. Derfor er det virkelig vigtigt at vi husker at støtte op om de små.

    Københavns Tivoli har fornylig været i nyhederne med den største indtjening nogensinde. Og i den fart kan det ende op med at alle små tivolier rundt i landet drejer nøglen rundt. Hvilket ville være et stort tab.

    Vi bliver alle nød til at hjælpe til og hvis komunen også ville hjælpe med vedligeholdelsen kunne denne oase blomstre igen. Jeg håber at vi kan beholde vores gode gamle Damhus Tivoli.

  14. Jørn R. Hartmann siger:

    Jamen, nu hvor vi er i gang, så lad os da også rive Rødovregård ned og udvide Rødovre Centrum med en Megai-Bilka ! Damhustivoli er jo kun vores allesammens fælles historie, så ned med det og op med et 15 etagers Erik Nielsen monument med gratis ejerlejligheder til kammeraterne :o) God påske – og aprilsnar herfra.

  15. Frits Degner siger:

    Vedr. Damhus Tivolis bevaring.

    Det glæder mig, der er så mange der er direkte imod en lukning af Tivoliet.

    Jeg kan orientere om, jeg har en hel liste med underskrifter bl.a. om Tivoliets dårlige stand samt den dårlige ledelse Tivoliet har. Er der nogle der er interesserede i dette, så giv et skriv. Jeg kan også oplyse, jeg blev smidt ud af Tivoliet af den daglige leder, da jeg samlede underskrifter ind og gjorde opmærksom på problemet.

    Jeg håber inderligt at Tivoliet vil bestå.

  16. Mille siger:

    – Bevar Damhus Tivoli –
    Synes det er så latterligt hvis det skal rive´s ned
    der er slet ik nogle hyggelig steder mere i Rødovre hvor man kan slappe af og nyde livet.
    tænk på dem der ikke har råd til at tag i tivoli eller på bakken de vil altid komme ned i damhustivoli fordi det er billigt og mega hyggeligt.
    flere lejligheder hvad fanden skal det gør godt for?

    Erik Nilsen få dine øjne op

  17. Gorm Palmgren siger:

    Det vil bare være for ærgerligt hvis gamle Damhus Tivoli ikke skal bestå.
    Der er nok noget om snakken om at ejerene ser fin økonomi I ikke at passe det. Men vi andre kødelige vil kæmpe mod den forfladigelse af af Rødvore og Vestegnen som et farvel til Damhus Tivoli ville betyde. Nu må politikerene på banen – for at bevare stedet – TAK.

  18. Jeg og min datter ønsker at det søde Damhus Tivoli skal bevares for efter-tiden. HURRA for DAMHUS TIVOLI 🙂

  19. Birgitte S. Hansen siger:

    Hvor trist at høre, at der er planer om at nedrive Damhus Tivoli – og forslaget om at erstatte det med “kyssebænke” blandt ejerboliger lyder godt nok som en dårlig undskyldning for, at kommunen kan få nogle penge i kassen. Rødovre byder ikke på vanvittig mange seværdigheder, så det virker temmelig hovedløst hvis denne tidslomme fra 30´erne skal holde for.

    Alle kan nok være enige om, at stedet trænger til en overhaling, men tivoliet er klart bevaringsværdigt. Men man må finde ud af, hvad der vil få folk til at komme – og en gang maling er ikke nok. Selv har jeg gået/cyklet/løbet rundt om Damhus søen masser af gange uden at skænke det nærliggende tivoli en tanke. Og det er jeg nok ikke ene om. Hvis der var mere direkte adgang til tivoliet fra søen, ville det kunne tiltrække nogle nye typer “kunder”. Der er sikkert masser af ideer blandt borgerne til, hvad man kan gøre for at der igen kommer liv i tivoliet. Man må bare håbe, at kommunen og ledelsen også vil lytte…

  20. Inge Petersen siger:

    En Vestegn uden et Damhus Tivoli ville værre bare så ærgerligt og beton mangler vi ikke. Lad os alle mødes i det hyggelige sted. Jeg tager gerne en pensel med 🙂

  21. Marianne Olsen siger:

    Bevar for guds skyld Damhus Tivoli. Vi savner i den grad hygge på Vestegnen. Damhus Tivoli er et klenodie og der må være masser af Institutioner og fonde som kan hjælpe det til at bestå. Hertil burde Rødovre kommune samt øvrige kommuner give en hånd med – arbejdspladser til unge som mangler et job. Vi vil ikke miste dig gamle TIVOLI

  22. Morten Svarre siger:

    LAD DAMHUS TIVOLI BESTÅ!

    Damhus Tivoli er, udover det er Europas ældste forlystelsespark, også et enestående stykke dansk underholdningskultur, der tjner som et fristed for et bredt publikum. Det er et sjovt og originalt indslag i en ellers lidt grå og trist del af Københavns vestegn.

    Jeg vil derfor på det kraftigste protestere mod nedrivningen af Damhus Tivoli og opførelsen af et mainstream boligmiljø. Der skal være plads til nostalgi!

  23. Bjarne Olsen siger:

    Damhus Tivoli har bare alt – hygge og mange fine forlystelser og søde boder.
    Men hun trænger til en kærlig hånd – omegns-kommunerne bør stille gratis arbejdskraft til rådighed som flere har nævnt. Erik Nielsens ide om ned- rivning er bare helt syg. S i Rødvore må ikke glemme folket – BEVAR TIVOLIET TAK.

  24. Søren Østergaard siger:

    Det ville være synd at fjerne denne lille oase. Problemet er, at man i mange år har undladt at vedligeholde stedet og sørge for udvikling i aktiviteterne.
    Boligbyggeri er ikke løsningen på alt, medmindre man er ejer eller investestor. Gør området tidssvarende som aktivt familiested.

  25. Dorte Røhling Stærmose siger:

    Kommunen bør vedligeholde Tivoliet i form af gratis, familievenlige forlystelser. Man kunne bevare legepladsen, have en fast hoppeborg samt overdækkede borde og bænke, hvor det medbragte kan fortæres i hyggelige parklignende omgivelser. Foreninger kunne bruge det til udendørs aktiviteter. Omrejsende Tivolier kunne evt. benytte pladsen indimellem mod en afgift til kommunen. Det ville være synd og skam at bebygge området.

  26. Frits Degner siger:

    Ejerne af Damhus Tivoli påstår, af tiden er løbet fra Tivoliet. Det er en ualmindelig dårlig undskyldning. Ejerne komme sammen med Rødovre Kommune have fået folk der skal i aktivering, ned i Tivoliet og arbejde. Der er bl.a. både malere, snedkere der er arbejdsløse, de kunne sagtens have været med til at sætte Tivoliet i stand. De arbejdsløse i aktivering, ville herefter kunne være stolte af deres arbejde, og dette ville være meningsfyldt aktivering, med stor mulighed for at kunne få et ordinært job, i en god virksomhed. Jeg have for et par år siden, en med fra Fredningsmyndighederne, han kunne skaffe fondsmidler ind til børnekarrusellen, men vil ikke gøre det, så længe Damhus Tivolis fremtid er så usikker. Alt dette har jeg fortalt en af ejerne af Tivoliet, men vedkommende var ikke interesseret. Jeg orienterede endvidere om den dårlige og uforskammede daglige leder Tivoliet har, men heller ikke her blev der reageret. Som jeg ser det, har ejerne bevist lade Tivoliet forfalde i de sidste 10 åer, så de havde en undskyldning, for derefter at kunne bygge en betonklods på stedet, i tæt samarbejde med Kommunen. Kommunen har hele tiden været orienteret om Tivoliets dårlige stand, men har været tavse og intet foretaget sig.

  27. Det ser ud til at der er masser af muligheder for at Tivoliet kan fortsætte (se f.eks indlæg af Frits Degner fra den 22 April) men ejere og kommunen synes ikke at have viljen. I søndags var mine børn og jeg forbi Damhus Tivoli kl. 17.40 men alle forlystelser var lukket. Højst mystisk når man på kalenderen ved indgangen skriver at der er åbent. Det ligner en bevidst luknings-strategi.
    Lad os alle kæmpe for at lokal-planen ikke ændres til fordel for en beton-kasse. Alle jeg taler med er fortørnede over at borgmesteren ikke kæmper for at vores Tivolitet skal bestå………tanken bestikkelse bliver pludeseligt nærværende……

  28. kristian kjørnæs rasmussen siger:

    Jeg vil gerne bidrage positivt på Frits Degners indlæg i Rødovre lokal nyt den 18 april 2012.

    Jeg mener at Frits Degner har fuldstændig ret i sin kritik af:

    Tivoliets dårlige stand
    Ledelsens beviste måde at køre tivoliet i sænk på.
    Kommunens manglende evne til at stoppe forfaldet i Tivoliet.
    Ejernes ansættelse af den daglige leder i Tivoliet, der ikke har nogen form for menneskekundskab.
    Tivoliets dårlige stemning pga. den daglige leder.

    Det vil hjælpe hvis Rødovre Kommune træder i karater, og køber grunden for derefter at få arbejdsløse i aktivering i Tivoliet, så tivoliet kan blive sat flot i stand.

    Derefter kan Rødovre Kommune forpagte det ud til en seriøs forpagter, der forstår at drive en sådan hyggelig forretning.

    Hvis Borgmester Erik Nielsen holder fast i nedrivningen af Tivoliet,
    er det tvivlsomt om han sidder som borgmester, efter næste Kommunevalg, da mange Rødovre borgere nok vil stemme anderledes til næste Kommunevalg.

  29. Per Nielsen siger:

    Damhus Tivoli skal bevares og gerne shines op. Ejerene har scoret millioner hvert eneste år på spille-automater etc. Men nu ønsker de at høste endnu flere millioner ved at opføre boliger. NEJ TAK området skal bibeholdes til hygge og forlystelse.

  30. Torben Jensen siger:

    Hvis Erik Nielsen nedriver Damhus Tivoli skal han ikke mere være borgmester for borgerene i Rødvore……..

  31. Keld Scotwin siger:

    Det er da synd at erstatte tivoliet som altid – har ligget der. Boliger kan ligge mange andre steder. Det er et klenodie of sammen med Damhuskroen udgør det et pejlemærke i mange sammenhænge.

  32. Kim Nyborg Lauritsen siger:

    – Et unikt stykke kulturhistorie er ved at gå tabt – bevar Damhus Tivoli !

  33. Aly Djezzaz siger:

    En kulturperle og en stor attraktion for Rødovre vil gå tabt – leve Damhus Tivoli.

  34. Malene siger:

    Har netop holdt fantastisk børnefødselsdag i damhus Tivoli.. Og fået øjnene op for en skøn lille overskuelig perle af en funpark..er sikker på at ville vende tilbage flere gange i løbet af sommeren..trist hvis det skal erstattes af boliger..

  35. Heidi Dahl siger:

    Ja, så blev en ellers planlagt hyggelig lørdag eftermiddag i Damhus Tivoli forvandlet til et noget chokerende besøg. MAN VIL RIVE DAMHUS TIVOLI NED!!!!!
    Jeg er ked af at jeg først kan være med i debatten nu, men jeg anede intet om det! Vi bor på Østerbro, og læser desværre ikke Rødovres Lokalavis, og ved vores tidligere besøg i Damhus Tivoli, har vi ikke talt med de arbejdende i tivoliet. Det gjorde vi idag, og det var så nedslående.
    Jeg er nærmest vokset op i Damhus Tivoli. Sammenlagt har jeg vel brugt et par år på karrusselen og betragtet de skønne eventyr billeder på væggen. Da jeg kørte min 4. karrusseltur med min yngste søn idag, var det med en klump i halsen. Var denne min sidste tur? Hvorfor må mine børn ikke få de samme fantastiske oplevelser i Damhus Tivoli, som jeg har fået?
    Damhus Tivoli er jo et fantastisk fristed, og et godt sted, når man ikke har lyst til Bakken eller Tivoli, som begge jo også er gode steder, men så absolut ikke steder man kan slappe af og tage det roligt. Dette er jo et fantastisk alternativ, til de to store og hektiske forlystelsesparker. Her er der plads til ALLE, lige fra de mindste og til de ældste.
    Ja, Damhus Tivoli trænger så meget til en kærlig hånd. Tænk at man som ejer vil være bekendt at misligholde et stykke historie. Det er bare så grim en måde at komme af med noget uønsket på. Der er så mange andre grunde der kunne opkøbes, og bygges på. HVORFOR SÅ LIGE HER??????
    Hvilken glæde har børn af at der bliver bygget boliger med tilhørende stisystemer og kyssebænke? Og hvilke glæder har de ældre af det? Hvor mange vil i det hele taget få glæde af hele denne vanvittige plan?
    DAMHUS TIVOLI SKAL BEVARES, OG DET SKAL RENOVERES. DET SKAL GØRES TIL DET HYGGELIGE TIVOLI JEG KAN HUSKE SOM BARN, HVOR JEG VANDT EN BAMSESTOL PÅ LYKKEHJULET, OG HVOR JEG SLOG SÅ VOLDSOMT HUL I HOVEDET PÅ DEN LILLE JERNKARRUSSEL (som jeg i øvrigt så var blevet fjernet).
    DAMHUS TIVOLI KAN BLIVE EN SUCCE IGEN, MEN DER SKAL DE RETTE FOLK TIL. FOLK SOM BRÆNDER FOR DET, OG SOM SÆTTER EN ÆRE I AT BEVARE ET STYKKE HISTORIE. FOLK SOM VIL KÆMPE FOR EN GOD SAG.
    DET ER IKKE DAMHUS TIVOLI DER SKAL FJERNES, MEN MÅSKE ER DET NOGLE POLITIKKERE?????
    BEVAR DAMHUS TIVOLI!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  36. hannetove siger:

    http://www.facebook.com/#!/groups/417896164935448/?notif_t=group_r2j

    BEVAR Damhus tivoli 4 ever- lav en forening “bevarelses for damhustivoli” og søg on støtte til den og så kan medlemmerne hjælpe med at male og vedligeholde stedet….til glæde for unge pg gamle- som alle skal huske stedet som hyggeligt og noget det skal bestå

    venligst
    hannetove og famile

    stem og kæmp for en lille varm plet i danmark

  37. Felix Fredens siger:

    Det er vist på tide med en afbalancerende kritisk replik om Damhus Tivoli!

    Hvis de mange positive tilkendegivelser i cyberspace virkelig afspejler en bred folkelig støtte til tivoliet, så kan det undre, at det nu må lukke pga. årelang ringe omsætning og besøgstal. Den pludselige interesse og opbakning på internettet til stedets bevarelse er vist mest en kortvarig nostalgisk beruselse.

    Når det bliver hverdag igen, så må man jo se i øjnene, at Damhus Tivoli er et håbløst forældet koncept – et begrædeligt misbrug af kvadratmetre på en af de mest attraktive adresser i miles omkreds. Der mangler jo i dén grad en god cafe/restaurant ud til Damhussøen. Det er nærmest en skandale, at det eneste sted at gå hen efter en dejlig vandretur rundt om Damhussøen er en forstørret iskiosk ved dæmningen.

    Så – væk med braset og lad os få noget kvalitet i stedet!

  38. jens bo siger:

    mon ikke borgmesteren i rødovre snart skulle finde sig et andet eftermæle end højhuse, først på hjørnet af roskildevej og avedøre havnevej og nu damhustivoli, næste gang er det vel engen det går ud over. jeg forstår ikke at natur frednings foreningen ikke går i aktion når der bygges sådan et monstrum som højhus så tæt på et fredet om råde.
    damhus tivoli fortjener en ejer som har forstand og vilje til drive det , og rødovre kommune en borgmester som interessere sig mere for borgernes ønsker end sit eget egotrip.
    jens bo

  39. frank johansen siger:

    for øvrigt mener jeg at Damhus Tivoli bør bevares.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top