Annonce


Menighedsrådet er for alle borgere
WEB_hendriksholm_kirke_jubi.jpg
Der er valg til menighedsrådet den 11. november i år. Billedet her er fra Hendriksholm Kirkes 50-års jubilæum. Foto: Arkiv
kirke Den folkelige interesse for det kommende menighedsvalg befinder sig ikke på et nulpunkt, men det snerper derhen af. Det synes medlem af menighedsrådet i Hendriksholm Kirke, Anne-Marie Grib Tullin er ærgerligt. "Der er mange spændende ting at lave som rådsmedlem," forsikrer hun.

“Man kan ikke brokke sig, hvis man ikke selv er med og engagerer sig,” siger 57-årige Anne-Marie Grib Tullin. Hun går langt fra i kirke hver søndag, og er alligevel en del af menighedsrådet i Hendriksholm Kirke. De to ting behøver  ikke nødvendigvis at høre sammen.
Interessen for det seneste menighedsvalg er ikke eksisterende. Alt for få borgere har lysten til at engagere sig i kirken, men det mener Anne-Marie Grib Tullin er ærgerligt. Hun mener nemlig, at der er mange gode muligheder for at lave gode og spændende tiltag som medlem af et menighedsråd.
“Man ser kirken på en ny måde. Jeg går langt fra i kirke hver søndag, men jeg er glad for at være en del af menighedsrådet i Hendriksholm Kirke. Der sker rigtig mange spændende ting i kirken og her kan man som medlem være med til at sætte dagsorden,” fortæller hun.

Yngre kræfter
Anne-Marie Grib Tullin har altid været engageret i skolebestyrelser og sportsforeninger. Hun kan godt forstå, at yngre kræfter må- ske ikke opfatter dem selv som mulige medlemmer, men hun håber at man frem mod det kommende valg kan vise nogle andre sider af kirken, der måske tiltaler et helt nyt segment af borgere.
“Man kan bruge kirkens rum til forskellige musikalske arrangementer og interessante foredrag. Det behøver ikke være fællesbøn og salmesang det hele,” fortæller hun og fortætter:
“Man skal ikke lade sig afskrække af kirken. Man skal ikke være bange for at blive en del af menighedsrådet, for der er mange muligheder,” siger hun.
Anne-Marie Grib Tullin er selv både konfirmeret og gift i kirken og hun stiller også op til det kommende valg.
“Kirken er et dejlig dansk sted. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i mange af de gamle traditioner, men kunne godt tænke mig og håber   at se flere yngre kræfter efter det næste valg,” slutter hun.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top