Annonce


Tag dig sammen kvinde!
WEB_Chrummer_tyk.jpg
Chrumme Den 14. marts kunne man i Ekstra Bladet læse en kronik af Tina Scheftelowitz, som mente, at vi mænd skal tage os sammen. Vi har ølvom, smålaskede og usoignerede, men vores kvinder holder sig slanke, smækre eller i det mindste dullet op til lir.

Gælder det også fødevareminister Mette Gjerskov, Chefredaktør Lisbeth Knudsen og hvad med Merethe, Line, Marianne og Susanne (RIP) fra Livet er Fedt..?!
Nu har jeg skrevet meget i mine Chrummer og jeg har også MANGE gange gået over stregen. Men jeg ville aldrig nogensinde TURDE skrive, at kvinder er for fede, har hængepatter, alt for store røve, rynker i hele fjæset, bingo-flapper og et skræv der lugter som en mellemting mellem Esbjerg Konsum Fisk og Kemisk Værk Køge. Det ville simpelthen være kønsdiskriminerende. Og selv en lille mand som jeg kan få brug for sex, ømhed og kærlig forståelse fra det modsatte køn.
Jeg ville aldrig kunne finde på at stille spørgsmålet; om kvinder selv synes, at de ser ud som Angelina Jolie, når de ser sig selv i spejlet og om de bare er blevet for dovne, dumme og mindre forfængelige efter de HAR scoret?
Når kvinder skriver sådan noget klamp, så er det kvindekamp. Når mænd skriver det, så er man et chauvinistisk-facist-svin.
Det sjove af det hele er, at Tina Scheftelowitz er kogebogsforfatter og hendes kroniker faktisk en opfordring til, at mænd skal spise mindre fedt samt sukker og flere grøntsager. Jov, superlativer som smålasket, dum og dovne skal da nok motivere os mænd. Måske mener Tina Scheftelowitz, at det er en gulerod for mændene, at blive svinet til. Sorry, for mig er det en rød klud. Hun udtaler faktisk: “Grøntsager er en fest!” – En Fest?? Jeg mener ikke helt, at jeg så forstår definitionen af ordet “fest”. Jeg mener ikke at have oplevet, at have spist en gulerod og fået bemærkelsesværdigt mere lyst til at danse og ta’ pigerne på deres (alt for store) røve! Og mener heller ikke at kunne huske nogensinde, at have startet en fest ved at skrue op for musikken og råbe til gutterne: “Så er der rucola…DEEET FREEEEEDAG OINK OINK OINK!!!!!”
Jeg tør ikke tænke tanken om, hvad man som mand ville blive udsat for, hvis ens bedre halvdel snupper en ekstra småkage under TV-Avisen og man lige fyrer en lille huggert af sted: “Hvaaa sku’ du ikk’ hell’re snup en kålrabi, Fede Doris”
Tina Scheftelowitz pointerer, at hun ikke tror en døjt på løftede pegefingre og hun aldrig har gjort det…øhhh nååå? Ja der kunne hun sgu have narret mig. Men der er dog noget positivt i hendes kronik. Hun mener åbenbart, at grøntsager er det ENESTE vi mænd mangler for at være perfekte.
For fanden hvor er det surt for kvinder, at gulerødder ikke virker på hængepatter og rynker. Men sådan er verden så uretfærdig mod det svage køn.
Endnu engang kan jeg arkivere en sundhedsapostel under “G” for galninge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top