Annonce


Dansk band – international lyd
WEB_Blue.jpg
The Blue Van kan andet end at lave musik til reklamer, som de uden tvivl vil vise, når de spiller live i Viften 16. marts kl. 21. Foto: Presse
koncert The Blue Van er et dansk band med en international lyd. Fredag den 16. marts viser de hvordan live-musik virkelig skal lyde.

Få bands formår at banke 60´er og 70´er inspireret rock så grundigt ud over scenekanten som ‘The Blue Van’ gør det. De er ganske enkelt et forrygende live band, lyder det enstemmigt fra det internationalt orienterede bands trofaste fanskare.
 The Blue Van har for alvor fået sat skub i karrieren efter computergiganten Apple valgte deres nummer, ‘There Goes My Love’, som lydlig baggrund for en reklamefilm for deres nye store satsning iPad’en. Det har blandt andet betydet, at seere og gæster ved årets Oscaruddeling hørte nummeret ikke færre end fem gange.
Den form for eksponering kan mærkes, selvom The Blue Van allerede klarede sig godt før reklamefilmen. Med over 200 koncerter bag sig i USA alene, en fremadstormende karriere i Japan og adskillige shows rundt omkring i Europa, er det kun naturligt, at de også fanger det danske publikum.
“Lige fra gruppens første plade, The Art of Rolling, fra 2005, har The Blue Van spillet god gammeldags rocn’n’roll på en helt ny måde, og i løbet af karrieren er guitaren trådt længere fog længere frem i det ren-vaskede lydbillede, som skærer lige til benet,” siger Mette Cordes fra Viften.
“De er blevet sammenlignet med legendariske grupper som Led Zeppelin, Slade og Black Sabbath, men deres lyd er helt unik, selvom den på mange måder baserer sig på 60’ernes syrerock. The Blue Van er en gruppe, der med egne ord, “Goes for the kill,” tilføjer hun.
Bandet kommer med deres 4. og seneste album i bagagen og varmer publikum op med supportbandet ‘Get Your Gun’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top