Annonce


Ældre kan fritages for selvbetjening
aeldre-pc-kursus-AOF1_02110.jpg
Karen Hækkerup forsikrer SeniorRådet om, at ældre godt kan fritages for reglerne om selvbetjening og digital post. Foto: Brian Poulsen (Arkiv)
IT Hvordan hjælpes de ældre borgere, når posten digitaliseres, spørger SeniorRådet.

“Når kommuner og stat i løbet af nogle år helt overgår til elektronisk post, vil ældre borgere også have et stort problem, når der ikke mere sendes breve ud pr. post. Kørekort, pas, sygesikringsbevis, skift af læge m.m. skal ske elektronisk.”
“Med alt det der skal ske elektronisk vil vi som SeniorRåd høre, hvad man fra Statens side vil foretage sig for at sikre, at de ældre borgere, som ikke kan eller har økonomi, til at få oplysninger via Nem ID eller borger.dk, fortsat kan følge med i de oplysninger, der vil være omkring folkepension, boligydelser og andet som har betydning for dem.”
Sådan spurgte Rødovre SeniorRåd i et åbent brev, her i Lokal Nyt, før jul ministrene Karen Hækkerup og Morten Østergaard.

SeniorRådet er bange for, at mange ældre vil blive hægtet af på grund af digitaliseringen.
“Det er vigtigt at slå fast, at myndighederne skal sikre, at forudsætningerne for borgernes brug er til stede gennem brugervenlige og tilgængelige løsninger,” understreger Karen Hækkerup på vegne af Digitaliseringsstyrelsen.
“For de borgere, som ikke har mulighed for at tilegne sig It-kompetencer, vil det være muligt at blive undtaget for reglerne om selvbetjening og digital post,” understreger ministeren, der har iværksat initiativer, der har fokus på at hjælpe bl.a. ældre, der ikke er i stand til at betjene digitale løsninger.

Annonce

I SeniorRådet ærgrer Ruth Mørch sig over, at borgere over 75 år ikke tilgodeses mere.
“Vi er nu i dialog med borgerservice, om hvordan vi bedst hjælper vores ældre borgere, som ikke har digital adgang,” siger Ruth Mørch.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top