Annonce


Rødovre-pige tog alt guldet
Amalie-Rosendahl.jpg
Foto: Privat
Gymnastik Amalie Rosendahl løb med alt guldet, da der i starten af måneden blev afholdt Sjællandsmesterskaber i idrætsgymnastik.

Lørdag d. 3. marts blev der afholdt SM for piger i idrætsgymnastik. Der blev konkurreret i tre forskellige aldersgrupper. I gruppen for piger født mellem år 2002 og 2004 deltog Rødovre-pigen, den 9-årige, Amalie Rosendahl.

Lidt overraskende vandt Rosendahl alle kategorierne. Redskaberne gulv, hest og reck var der på forhånd en formodning om, at hun kunne vinde, men at hun også vandt guld i disciplinerne bom og basic-line kom som en stor overraskelse.

Annonce

Amalie Rosendahl har tidligere været ’bange’ for bommen og har ved alle tidligere konkurrencer ligget i bunden i denne disciplin, men ved hjælp af sin nye klub i Kastrup har hun fået vendt bøtten. Alligevel stod hun som et stort spørgsmålstegn med guldmedaljen om halsen.

Der bliver ikke lang tid til at hvile på laurbærrene for Amalie Rosendahl. Hendes træning er igen i gang i KG66, hvor hun træner 5 gange om ugen. Næste fokuspunkt er DM om 3 uger, der bliver afholdt i Skive d. 31. marts og 1. april 2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top