Annonce


Bedragerigruppe høster millionbesparelse
WEB_penge-dyne_02_060312_BP.jpg
Rødovre Kommunes kontrolgruppe mod socialt bedrageri har vind i sejlene. Foto: Brian Poulsen
dyneløft Rødovre Kommunes kontrolgruppe mod socialt bedrageri har vind i sejlene. Projektets samlede besparelse for 2010 og 2011 udgør i alt 3.015.320 kr., hvoraf de 1.553.776 kr. er en kommunal besparelse.

Rødovre Kommune etablerede i januar 2010 en kontrolgruppe der skulle styrke indsatsen imod socialt bedrageri. Bedragerigruppen har siden hen modtaget tips fra borgere der havde mistanke eller konkret viden om naboens, kollegaens eller familiemedlemmets bedrageri. Bedragerigruppen blev etableret som en 3-årigt projekt, men noget kunne tyde på, at gruppens karriere bliver længere end dette. Det går nemlig godt med at opdage det sociale bedrageri i kommunen.  i 2010 og 2011 har gruppens arbejde resulteret i en kommunal besparelse på over 1.500.000 mio. kr.
“På bundlinjen er det gået som forventet. Gruppen er selvfinansieret og har givet en millionbesparelse,” fortæller Marlene Boye Roost, der er økonomi- og analysechef i Rødovre Kommune.

Enlige forsørgere.
Kontrolgruppen har i 2011 haft et særligt fokus på en række udvalgte områder. Projekt ‘enlig forsørger’ har haft til formål at belyse, om børnetilskud, økonomisk fripladstilskud og boligsikring blev udbetalt på et korrekt grundlag. I kontrolgruppens årsrapport kan man se, at især denne indsats har resulteret i en økonomisk gevinst. Således udgør bedrageri med økonomisk fripladstilskud 940.000 kr. i 2011.   
“1.094 enlige forsørgere deltog i projektet, af dem oplyste 63 personer efterfølgende, at de ikke mere var enlige forsørgere, imens 17 personer fik ændret deres status, fra enlig forsørger til ikke enlig forsørger, da de ikke reagerede på kontrolgruppens breve,” udtaler Marlene Boye Roost.

Annonce

1 kommentar om “Bedragerigruppe høster millionbesparelse”

  1. Kenneth siger:

    Bliv endelig ved med dette så længe det giver overskud og penge i kassen.
    Det er totalt uanstændigt at folk snyder og svindler med kommunes penge
    og på denne måde franarer retskafne borgere eventuelle goder fordi der måske ikke er råd hertil.
    Vil kalde det rettidigt omhu af kommunen at den har en sådan gruppe nedsat for at imødegå disse snydere/svindlere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top