Annonce


Mål til alle
RFC_herrer_10_030312_BP.jpg
Emil Kristensen(Billedet) blev dagens topscorer med 4 mål i 21-2-sejren over FFK Foto: Brian Poulsen
Floorball Alle spillere i Rødovre FCs startopstilling fik scoret mål, da FFK blev udraderet med 21-2. Dermed er RFC igennem grundspillet uden et eneste nederlag.

Rødovre FC – FFK: 21-2(6-1, 8-1, 7-1)

Rødovres målscorer: Emil Kristensen 4, Carsten Bjerregaard 3, Martin Erichsen 3, Mikkel Gotfredsen 2, Andreas Kleczewski 2, Daniel Lund 1, Jacob Andersen 1, Rasmus Madsen 1, Claus Nissen 1.

Annonce

Det var med udsigt til en ordentlig røvfuld, at FFK mødte op i Rødovre Stadionhal til kampen imod Øst-rækkens ubesejrede tophold. Med 1,5 kæde mødte de op og kæmpede for at begrænse nederlaget, og angreb opgaven med selvironi og en, evnerne taget i betragtning, god fight.

Men der var både én, to og tre klassers forskel på de to hold, og RFC satte sig straks på al boldbesiddelse. Med pasninger på tværs af banen fik de få FFK-spillere lov at løbe fra side til side, indtil Rødovre besluttede sig for at afslutte.

Der blev hurtigt åbnet for scoringen, da Mikkel Gotfredsen efter 4 minutter bragte Rødovre foran og Jacob Andersen og Rasmus Madsen øgede efterfølgende til 3-0, inden FFK på en kontra fik reduceret til 3-1. FFK havde endnu ikke haft et etableret angreb.

Rødovre slap ikke foden fra speederen, og selvom tilfredsheden på bænken blev mindre og mindre tilfreds, fortsatte scoringen fra hjemmeholdet. Emil Kristensen og to gange Martin Erichsen øgede til 6-1 inden første pause.

Anden periode startede med et Rødovre-hold, der havde skruet et gear op for tempoet. Presset på FFK, når de havde bolden, blev hårdere, og når Rødovre selv havde bolden, gik det nu hurtigere i afleveringerne, der ledte op til et skud.

I starten af perioden gik FFK med på legen og skruede op for fysikken og gav Rødovre 5 minutters intensiv floorball, hvor det næsten lignede et fatamogana af en lige kamp. Men også kun næsten for Rødovre scorede 2 gange uden FFK kunne svare igen.

For efter 5 minutter gik luften totalt ud af FFK, der kun 2 gange kom over midterlinjen i resten af halvlegen. Rødovre, der nu smed bolden i nettet, når de havde lyst. Med tværstikninger og first-timers fik hjemmeholdet flere gange gæsterne til at ligne træningskegler.

Også det beskidte arbejde foran mål, gav resultat og to gange kunne RFC komme helt ind og skubbe bolden de sidste 2 centimeter i nettet. FFK var derfor lykkelige for endnu en pause ved stillingen 14-1.

FFK chokstartede tredje periode med en scoring efter 5 sekunder. Derfra var overgivelsen total. RFC skruede op og ned for tempoet og scoringerne efter behov. Jagten på de 20 mål blev afsluttet, da Carsten Bjerregaard scorede til 20-2, inden Andreas Kleczewski scorede til slutresultat 21-2.

De mange scoringer betød at alle spillere fra Rødovres startopstilling fik scoret et mål. Eneste RFC-mand, der gik fra banen uden mål var Rasmus Enevoldsen, der kom ind i anden kæden i tredje periode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top