Annonce


Bekæmpelse af narko virker
WEB_narko-MODELFOTO_180207_.jpg
En målrettet gadeplansindsats mod narko har haft stor effekt.
narko En målrettet gadeplansindsats mod narko har haft stor effekt. I Rødovre er der fra 2009 til 2011 sket en fordobling i antallet sigtelser i forbindelse med narkokriminalitet.

Mens salg af hårde stoffer på det nærmeste ske i det åbenlyse på Istedgade i København, kan en lille klump hash eller en pose med kokain nemt og hurtigt skifte ejermand, uden at nogen ser det i Rødovre. Narkokriminalitet på gadeplan foregår ofte i det skjulte og er sjældent noget, borgerne anmelder. 
Københavns Vestegns Politi ved at der bliver solgt narkotika i stor stil på Vestegnen, og derfor satte man i 2011 særligt fokus på at bekæmpe misbrug og salg af narko på gadeplan. Formålet var at skabe mere tryghed i lokalsamfundet og resultaterne viser også, at man i 2011 rejste 27 procent flere narkosigtelser end året inden.
I Rødovre har indsatsen i særdeles båret frugt. I 2009 sigtede politiet 54 personer for salg af narkotika, men det tal i 2011 var steget til 126. En stigning på hele 133 procent.
De mange sigtelser glæder chefen for lokalpolitiet, Jørn Kjær.
“Vi har sat massivt ind på flere fronter samtidig – Beredskabet, Lokalpolitiet, Specialpatruljen – for at komme narko i nærmiljøet til livs, siger Jørn Kjer, chef for Lokalpolitiet.
Politiet gennemførte blandt andet målrettede kontroller i restaurations- og nattelivet, S-togspatruljer, besøg i klubber og boligforeninger mv.

Appel til borgerne
Det kan godt være svært at spotte en person med billig kokain i inderlommen. Men selvom narkokriminalitet på gadeplan ofte foregår i det skjulte, så så Jørn Kjer gerne, at borgerne blev bedre til at anmelde. Han opfordrer derfor borgerne til at holde øjne og ører åbne og melde mistænkelig aktivitet i lokalområdet til politiet.
Henvendelse kan ske til Københavns Vestegns Politi, Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund, på telefon 4386 1448.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top