Annonce


Hvor er jeg glad for, at jeg ikke læste videre og blev lærer
WEB_chrumme-ferie.jpg
Foto: Sille
Chrumme De arme stakler som må knokle sig igennem 12 ugers ferie og helt op til fem lektioner om dagen. Og nu er samfundet atter engang efter lærerstaben.

Lige nu går diskussionen på, om lærere fysisk skal opholde sig på deres arbejdsplads 7.5 timer om dagen, eller om de må lave deres forberedelser derhjemme. Den ide er lærerene ikke vilde med. Det kan jeg godt forstå.
Især når man nu er i lavlønsgruppen, som i hovedstaden blot tjener 30.400 om måneden med seks års erfaring. Og så har man jo trods alt læst i FIRE år. Så synes jeg der må være en øvre grænse for, HVOR meget man kan forlange.
Og,så er der de skide unger. Der kan være optil 25 af dem i en klasse. Og hver af dem har som regel to forældre, som altid står på nakken af lærerne. Og de vil have forældremøder og forældrekonsultationer. Og tænk engang, sådanne møder skal være EFTER kl. 16??? Jeg har faktisk prøvet at være til forældrekonsultation kl. 1400.
Der var engang en lærer som var misundelig på MIG, fordi jeg kunne arbejde hjemmefra, når jeg havde barn syg. Det kan man ikke som lærer. Jov, men hvad er den umiddelbare fordel ved det. Jeg passer så både barn og job. En lærer holder vel også barn syg, men skal så ikke arbejde… Og at jeg kunne tage på vinterferie i uge ni….istedet for at være tvunget til at holde ferie i uge otte….Jov, men nu har jeg jo børn som har fri i uge otte, så må jeg jo også stå i kø ved skiliften sammen med lærerne i uge otte.
OK, jeg indrømmer, at jeg er lidt misundelige på lærerne og at jeg ikke tog fire år mere på S.U. og blev lærer. Jeg synes faktisk, at de har et fedt job (ikke pga. af de 12 ugers ferie). Men jobbet i sig selv. Jeg ved da godt, at ungerne kan være umulige og støjniveauet højt. Meeen der findes altså masser af andre jobs, hvor man måske ikke har med umulige unger at gøre, men så med umulige kunder eller andre umuligheder at gøre. Og man kan ikke trække sig hjem kl. 13 hverdag og lave sine forberedelser til næste dag derhjemme.
I mit firma har vi f.eks. allerede diskussioner om, hvem der skal holde sommerferie hvornår. Og vi er ikke engang ude af vinterferien. Der er det lidt nemmere når man ved at man har fri hele juli og halvdelen af august.
Det jeg prøver at sige er, at det måske ikke er så meget hårdere at være lærer end alle mulige andre professioner.

1 kommentar om “Hvor er jeg glad for, at jeg ikke læste videre og blev lærer”

  1. Inge Lise Green siger:

    Kære Chrumme
    Det er godt at din misundelse går mere på selve jobbet end på de ferierne, for 12 uger er helt forkert. Der var engang vi lærere kunne rejse i 7 uger om sommeren, det er snart længe siden.
    Vi har ferie i juli måned og skal stå til rådighed resten af sommerlukningen. Kommunale kurser/interne temadage og årsplanlæning fylde resten.
    Det er heller ikke mange der kan gå hjem kl.13 hver dag og forberede sig. Faktisk er der flere der har undervisning i 8 lektion,- altså frem til 15.30
    Inden du læser videre, så tjek lige med RLF;O)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top