Annonce


politirapport
WEB_politi-2_130309_BP.jpg
Foto: Arkiv
politi Politiet undersøger mistænkelig brand i Kærene og slingrende kørsel blev dyrt for en 19-årig mand

Mystisk brand undersøges
Københavns Vestegns Politi og brandvæsenet modtog lørdag den 1. februar kl. 19.30 en anmeldelse om ild i et opbevaringsrum ved en transformerstation ved Nørrekær og Lillekær. Branden blev hurtigt slukket og Københavns Vestegns Politi undersøger nu, hvordan branden opstod og modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen.
Henvendelse kan ske til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48.

 

Annonce

Spritbilist anholdt
Politiet modtog søndag den 12. februar kl. 21.52 et opkald fra en tankstation på Tårnvej. Personalet havde tilbageholdt en mulig spritbilist, og da politiet dukkede op kunne deres alkometertest ganske rigtigt fortælle, at manden havde mere sprit i blodet end det tilladte.
Den 30-årige udenlandske mand blev anholdt, sigtet for spirituskørsel, og bragt til politigården i Albertslund for at få taget en blodprøve.

 

19-årig kørte uden kørekort
Slingrende kørsel var årsagen til, at en patruljevogn søndag den 12. februar kl. 22.15 standsede en personbil i krydset Rødovre Parkvej/Tårnvej.
Og politiets mistanke til bilistens manglende kørerevner, viste sig at være begrundede.
Føreren, 19-årig mand fra Søborg, viste sig ikke at have kørekort. Han blev sigtet for kørsel uden førerret, og fordi det ikke var første gang, blev bilen beslaglagt på baggrund af en stramning af færdselsloven pr. 1. januar 2012. Manden erkendte forholdet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top