Annonce


Tidligere punkbassist i duet med Heerup
WEB_Heerup-trykker-med-sivs.jpg
Udstillingen varer frem til den 3. juni. Søndag d. 5. februar kl. 11-13.00 kan du møde kunstneren Knud Odde og invitere veninden eller familien på brunch. Tilmelding nødvendig. Kontakt Heerup Museum. Pris 100 kr. Foto: Privat
Heerup Kan Sort Sols tidligere bassist virkelig have noget til fælles med Rødovres folkekære kunstner Henry Heerup? Svaret er ja. I fredags åbnede en ny udstilling på Heerup Museum der viser linoleumssnit med nye øjne i dialogen mellem Heerups og Knud Oddes værker.

I fredags åbnede Heerup Museum en ny udstilling om linoleumssnit.
Henry Heerups mange linoleumssnit er naturligvis omdrejningspunkt for udstillingen, men Knud Oddes værker spiller også en væsentlig hovedrolle. De to professionelle og populære grafikere viser, hvordan det er muligt at skabe kraftfulde fortællinger i linoleum.
“Heerup Museum har valgt at vise linoleumssnit med nye øjne i dialogen mellem Heerups og Knud Oddes værker. Knud Odde mødte den ældre Heerup ved en af Heerups sidste udstillinger. Heerups værker gjorde et stort indtryk, og Odde har senere lånt værker af Heerup til en udstilling om kunstneriske inspirationskilder,” forklarer museumsleder, Anni Lave Nielsen.

Gammel kending.
Knud Odde har en lang kunstnerisk karriere bag sig, men det var ikke som billedkunstner, at han tilbage i 1977 for første gang tonede frem i Rødovre.
Som bassist og komponist i punk-rockbandet The Sods/Sort Sol var han med, da bandet gav deres første koncert på Rødovre Gymnasium.
“Han har sit kreative afsæt i 1980’ernes krydsfelt af musik, litteratur og billedkunst, og anvender i dag sine mange inspirationskilder i både maleri og grafik,” forklarer Anni lave Nielsen fra Heerup Museum.

Annonce

Vinterkunst.
For Heerup var linoleumssnittet noget der hørte vinteren til.
“Han brugte gerne slidte skæve gulvplader som lod sig blødgøre på radiatoren, så han kunne sidde ved køkkenbordet og snitte de mange populære motiver som Fuglereden, Pigen og Hesten og På livsvejen. Det var et arbejde for de mørke vinteraftener, når kulden og mørket gjorde det umuligt at arbejde i haven på Kamstrupvej i Rødovre. De hvide snit i den sorte flade repræsenterede for Heerup den mørke årstid, hvor vi vender os indad og bliver mere eftertænksomme,” slutter Anni Lave Nielsen. Udstillingen ‘Hvide snit – sort magi’ har masser at byde på i årets første måneder, både for den der vil fordybe sig i motiverne og den der med barnebarnet ved hånden vil gå på opdagelse i detaljer og linjer.
Kunstneren Abbas Alkadhim har produceret en video, hvor man kan se Knud Odde lave et linoleumssnit.

[yt]vKqbPisIncg[/yt]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top