Annonce


Uddannet specialteam gavner hele hjemmeplejen
WEB_hjemmeplejen_01_060212_.jpg
Et specialuddannet team i Hjemmeplejen tager sig nu udelukkende af omsorgen til den gruppe af borgere, der hører under kategorien 'skæve eksistenser'. Projektet har kørt i to år og hos Hjemmeplejen håber man, at specialteamet kan blive videreført som en permanent løsning. Foto: Brian Poulsen
hjemmeplejen Et uddannet specialteam har været medvirkende til, at sygefraværet er faldet med tre procent i Hjemmeplejen. Der er nu taget hånd om en ressourcekrævende gruppe borgere og det har haft en positiv afsmitning i hele Hjemmeplejen.

“Hvad fanden laver du her din dumme kælling!” Det er heldigvis sjældent, at medarbejderne i Hjemmeplejen bliver mødt af mavesure opstød som disse, når de er ude på besøg.  
   70 borgere eller godt 5,4 procent af de i alt 1300 borgere som hjemmeplejen besøger, udgør dog undtagelser.
Hos den lille gruppe af borgere vidste hjemmehjælperen aldrig, hvad der ventede på den anden side af døren, hvis denne overhovedet blev åbnet. Hjemmeplejen brugte for år tilbage mange ressourcer på ’skæve eksistenser’, men efter at have deltaget i et projekt, står Hjemmeplejen nu tilbage med et produkt der virker så optimalt, at man ønsker at gøre ordningen permanent.
 “Tilbage i 2007 og 2008 havde vi mange medarbejdere der blev sygemeldt, efter at de havde været ude hos borgere der krævede mange ressourcer. Medarbejderne fik ondt i maven, når de skulle ud til de her borgere og derfor valgte vi at sætte fokus på problemet, så vi forhåbentlig kunne komme det til livs,” fortæller leder af Hjemmeplejen, Hanne Hodel.

2-årigt projekt.
Hjemmeplejen nedsatte en gruppe der udarbejdede et 2-årigt projekt, der i grove træk gik ud på, at specialuddanne en række hjemmehjælpere, der så i fremtiden skulle besøge, hjælpe og håndtere der lille gruppe borgere der fyldte så meget i hele Hjemmeplejen. Via Forebyggelsesfonden fik Hjemmeplejen finansieret projektet, der sluttede ved udgangen af 2011.
“Det var meget vigtigt for os, at projektet skulle blive en gevinst for hele hjemmeplejen,” siger assisterende hjemmeplejeleder Lisbeth Olesen, der samtidig fortæller, at det ikke var svært at finde ‘frivillige’ der gerne ville lade sig uddanne til at klare borgere med anderledes adfærd.
“Nogle medarbejdere så det som en spændende udfordring og ville gerne prøve kræfter med denne type borgere. På nuværende tidspunkt har vi uddannet 18 hjemmehjælpere, der alle sammen er blevet undervist i konflikthåndtering. Fået viden omhandlende psykiatrien og pædagigiske værktøjer i tæt samarbejde med en socialpædagog, en ergoterapeuter og sygeplejersker,”  fortæller Lisbeth Olesen.

Annonce

Arbejdsmiljø.
Projektet har haft stor betydning for de 18 hjemmehjælpere, der nu udgør et special- team i Hjemmeplejen, men for de resterende medarbejdere har projektet også haft stor betydning.
“Det har gavnet hele hjemmeplejen. De medarbejdere der ikke længere skal bruge kræfter på de krævende borgere, har nu mere tid og overskud til den store gruppe af ‘normale’ borgere. Det har øget trivslen og nu har kunne konstatere, at sygefraværet er faldet med tre procent. Der er selvfølgelig mange faktorer der spiller ind, men i nogle lokalgrupper er sygefraværet virkelig faldet mærkbart,” forklarer Hanne Hodel. 

Små skridt.
Skældsord, alkoholisme og rotter der piler hen over gulvet. Specialteamet hører, ser og kommer ud til ting, som nogle gange virker uoverskuelige. Men hvor hjemmehjælperne før havde svært ved at komme ind på livet af de ’skæve eksistenser’, har special-  teamet en anderledes tilgang til den gruppe af borgere.
“Specialteamet hjælper hinanden og lærer af hinanden. De snakker om, hvad de kunne have gjort bedre i en given situation og de siger ikke længere ‘det kan vi ikke’, men ‘hvad skal der til’. Det er en enkelt tilgang, men en væsentlig tilgang. Vi sætter små delmål med hver enkelt borger,” fortæller Lisbeth Olesen.  
Der er flere konkrete eksempler på, at borgere ikke er blevet smidt ud af deres lejligheder, fordi specialteamet har motiveret dem til at få hjælp.
“Før gik vi til en lukket dør hos nogle borgere, nu er vi kommet indenfor. Det er små skridt i den rigtige retning. Vi kan se at det hjælper og at det har hjulpet hele vejen rundt,” slutter Hanne Hodel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top