Annonce


Færre indbrud i Rødovre
WEB_politibil1.jpg
Foto: Red.
politi For andet år i træk er antallet af indbrud nedadgående på Vestegnen.

Tal fra politiets nye årsstatistik viser nemlig, at der blev begået fem procent færre indbrud i 2011 i forhold til 2010. I forhold til 2009 er indbruddene faldet med hele 15 procent på Vestegnen.
“Vi er på rette vej og skal fastholde den gode udvikling, siger Jørn Kjer, politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.
Indbrud i privat beboelse faldt samlet med fem procent på Vestegnen sidste år, men i Rødovre var tallet næsten dobbelt så højt. Her er tallet i indbrud faldet med hele 9,8 procent fra 547 indbrud i 2010 til 493 i 2011.
“Vi har arbejdet hårdt og er på rette spor – men det er vigtigt, at vi sammen med borgerne bliver ved med at bekæmpe indbrud,” siger politiinspektør Jørn Kjer.
Mens indbrud faldt fem procent på Vestegnen, steg tallet for hele landet med to procent.
Samme tendens ses også lokalt i Københavns Vestegns Politikreds. Her er indbrudstallet faldet i seks kommuner, men desværre steget i fem andre.
“Vi har kørt en særlig indsats i 2011, og den fastholder vi i 2012. Vi ønsker fortsat at gøre livet surt for tyveknægtene,” siger Jørn Kjer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top