Annonce


Nyt center i centeret
WEB_RC_model.jpg
I går lukkede Shell tankstationen ved Vandtårnet og frem til 1. juli skal grunden gøres klar til den kommende udvidelse. Billedet er en model af det komende byggeri. Foto: Modelfoto
nyt byggeri Kommunalbestyrelsen har sendt lokalplanen for Rødovre Centrum i offentlig høring. I går lukkede Shell tankstationen ved Vandtårnet og frem til 1. juli skal grunden gøres klar til den kommende udvidelse.

Rødovre Centrum har en plan om, at man i efterårsferien til næste år kan invitere kunderne indenfor i 11.000 m2 spritnye omgivelser.
Det nye byggeri skal huse fire eller fem biografer i kælderetapen, butikker i stueplan og på 1. sal, mens der på 2. sal skal være et næsten 3000 m2 stort fitnesscenter.
Det første spadestik mangler endnu at blive taget, men i går begyndte man alligevel så småt på centerudvidelsen. Det nye byggeri skal placeres på den forhenværende Shell tankstation på Tårnvej. Tankstationen er forhenværende, for den lukkede i går. Frem mod 1. juli skal tankanlæggene fjernes og jorden renses, så byggeriet kan påbegyndes i sommerferien.
Udvidelsesplanerne skal først godkendes og i sidste uge sendte Kommunalbestyrelsen lokalplanen for Rødovre Centrum i offentlig høring.
(Man kan læses hele lokalplanen på rk.dk)
“Vi har lagt planer for byggeriet og nu håber vi på en politisk godkendelse,” forklarer Rødovre Centrums adm. direktør Jesper Andreasen, inden han indskyder, at man fra centerets side løbende vil informere borgerne om projektet.

Stor efterspørgsel.
Jesper Andreasen havde egentlig regnet med en byggepause mange år ud i fremtiden, men stor efterspørgsel fik ham til at ændre den beslutning.
“Omsætningen i centeret er stigende og samtidig er ventelisten med interesserede lejere lang,” forklarer Jesper Andreasen.
Det ligger fast, at den fire etagers store bygning kommer til at få biografer i kælderen, butikker i stuen og på 1. sal og fitnesscenter på 2. sal. Hvilke selskaber der på vej ind og hvilke butikker man kan forvente sig, ligger dog ikke fast endnu.
“I løbet af de kommende måneder bliver det besluttet, hvilke butikker og kæder der flytter ind. Jeg kan sige så meget, at det hele nok skal være på plads inden den 1. juli, hvor byggeriet går i gang,” forsikrer Jesper Andreasen.

Annonce

En del af centeret.
Det nye byggeri bliver en integreret del af det resterende center. Fitnesscenteret og de mange biografer gør dog, at det nye center får sine egne åbningstider.
“Fitnesscenteret vil åbne tidligt om morgenen og biograferne vi have åbent til sent om aftenen. Der vil derfor være ændrede åbningstider i det nye byggeri, men vi flytter en af indgangene, sådan så det nye byggeri får egen indgang,” siger Jesper Andreasen.

Stopper nu.
Man skal aldrig sige aldrig, men Jesper Andreasen gør det alligevel klart, at den kommende udvidelse sætter et foreløbigt punktum for centerets byggetrang.
“Vi skal ikke bygge mere foreløbig. Næste generation af familien skal jo også have lov til at sætte deres præg på centeret,” slutter Jesper Andreasen med et smil på læben.

3 kommentarer om “Nyt center i centeret”

  1. Michel Berg siger:

    Super spændende. Glæder mig til at komme os se de færdige lokaler!

  2. Birgitte siger:

    Hej

    Kunne godt tænke mig at vide, hvilket fitness center, som åbner i det nye center

    tak

  3. Frank mikkelsen siger:

    Jaah bliver spændene 🙂 som personlig træner håber jeg da det bliver et lækkert fitness center

    men evt job muligheder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top