Annonce


Hwarang høster medaljer
Roskilde_2012_Hwarang_315.jpg
Denice Desario(blå vest) hentede guld i sit comeback. Foto: Privat
Taekwondo Lørdag d. 28. januar skød Hwarang taekwondo-sæsonen i gang. Det resulterede i en medalje-regn.

Himmelev Hallen lagde lørdag rammerne om Talent Cup – årets første stævne -, der markerer begyndelsen på Hwarangs sæson. Og det blev en sæsonstart med metal i en overflod. 5 bronze-, 7 sølv- og 3 guldmedaljer blev det til.

Blandt de yngste begyndere blev det til bronze til Marius Sixhøj, Hamad Abu Setta og Cille Lund Nielsen, mens Isak Rabæk Jørgensen i klassen -58 kg. hentede sølv. Hos de øvede børn hentede Mathias Krintel Johannisson bronze, mens Danish Hameed og Sarah Krintel Johannisson hentede sølv i klasserne henholdsvis -30 kg. og -46 kg.

Annonce

Hos juniorerne blev det til guld og sølv hos begynderne, da Simon Landel i klassen -55 kg. blev nr. 2, mens Reza Ali Mahmood vandt guld i klassen -63 kg.

De øvede hentede medaljer af alle former. Efter halvanden års skadespause gjorde Casper Offenberg Jensen comeback med en bronzemedalje til følge. 2 x Jonas – Tiedjen Bang og Krintel Johannisson – hentede sølv i klasserne –55 kg. og -63 kg.

Også Denise Desario(Billedet) kom tilbage efter halvandens års skadespause. Hun gjorde comeback med stil, da hun tog guld i klassen -63 kg.

Hos de kvindelige seniorer vandt Ulrikke Weidemann sølv i klassen -57 kg. Sidste medalje var af guld, da Julius Søltoft-Jensen vands hos kadetter under 46 kilo.

Ikke overraskende var både børnetræner Tarik Setta og elitetræner Steen Tiedjen tilfredse med indsatsen efter stævnet, og den umiddelbare vurdering var at Hwarang går et flot år i møde.

2 kommentarer om “Hwarang høster medaljer”

  1. Denise Desario siger:

    Hwarang Rødovre! Fed artikel!

    Men det staves “Denise” 🙂

  2. Brian Poulsen siger:

    Og det er så rettet nu 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top